Blog

Hvordan laver man linkbuilding og finder linkmuligheder?

what is backlink analysis and how to do it with examples

Linkbuilding er, ligesom SEO tekster, én af de absolut vigtigste og mest indflydelsesrige elementer i SEO – ja, også i 2024. Samtidig er linkbuilding én af de mest omdiskuterede discipliner – ikke bare inden for SEO men online markedsføring i det hele taget.

Linkbuilding kan virke skræmmende, svært og uigennemskueligt for nye hoveder i SEO verdenen, fordi mange freelancere, bureauer og øvrige marketingfolk går stille med dørene i forhold til linkbuilding og taktikker.

Så hvordan laver man linkbuilding?

I indlægget her kommer jeg til at fortælle dig lige præcis hvordan du finder linkmuligheder – både de “gode” taktikker og dem i gråzonerne og de tvivlsomme taktikker, der stadig bruges til linkbuilding i 2024. Jeg skal ikke være dommer over, hvilke taktikker du skal bruge eller ikke bruge og derfor afslører jeg også de tvivlsomme metoder – men gør op med din egen etik og risikovillighed, hvor vidt disse er noget for dig.

Hvis du foretrækker videoformatet frem for at læse denne guide (jeg vil anbefale både at læse indlægget og de tips der indgår her OG se videoen), har vi også en video af en lille time hvor vi bygger danske links og deler nogle af de strategier, som vi selv gør brug af i Morningscore.

TABLE OF CONTENTS show

Hvad er linkbuilding og hvordan virker det?

Linkbuilding kan være tunget på vægtskålen når det kommer til at erobre topplaceringerne. Forestil dig en scenarie hvor både din og dine konkurrenters hjemmesider har præcist samme kvalitetsindhold, flotte og brugervenlige sider med masser ressourcer til brugere. Hvis alt, ikke bare det nævnte her, er præcist lige godt vil Google kigge på, hvem der har flest “anbefalinger” i form af links og vurdere den mest anbefalede side som mest relevant og bedst at vise andre brugere, der leder efter det samme.

Linkbuilding illustreret

Internettet er lige som et bibliotek hvor du finder et utal af bøger. Når du går på biblioteket går du til sektionen med den genre, som interesserer dig. Når du skal finde en bog ved hjælp af Google, søger du i stedet på genren i søgemaskinerne.

Hvordan vurderer Google så, hvilken bog der er den bedste at vise dig?

Når du går på biblioteket har du måske fået anbefalet en bog af en ven, din familie eller bibliotekaren.

Googles søgemaskine fungerer ud fra samme principper – nemlig anbefalinger via links.

Google vurderer søgeresultaterne ud fra flere hundrede små og store faktorer og ikke alene links, så fokuser ikke på at manipulere med algoritmen. Det vil i værste tilfælde få din side straffet. Fokuser i stedet på at lave så godt indhold og udgiv så gode ressourcer at andre hjemmesideejere helt naturligt finder frem til dit indhold og henviser til det enten direkte eller i form af citeringer eller som kildehenvisning.

Hvordan laver man så linkbuilding?

Helt grundlæggende så laver man linkbuilding ved at få andre hjemmesider til at linke til sin egen hjemmeside. Man kan få andre hjemmesider til at linke til sin egen både naturligt/organisk og ved at betale for det.

Når man køber sig til at lave linkbuilding, så køber man sponsorerede links/artikler/blogs fra andre hjemmesider

Den organiske metode er ideelt set, at du leverer så godt – og relevant – indhold, at de linker til dig som kildehenvisning, citeret kilde eller lignende.

Så nemt er det i virkeligheden bare ikke at få andre til, helt af sig selv, at linke til din hjemmeside.

Derfor:

Tid til at blive ultra konkrete på, hvordan du finder linkmuligheder og kickstarter din linkbuilding kampagne. Det er trods alt derfor, du er endt på lige præcist dette indlæg så lad os komme til sagen.

Herunder er lavet en liste med en række forskellige metoder, som vi kan kalde for den aktive/opsøgende tilgang til at lave linkbuilding.

Et lynhurtigt linkbuilding tip: Det nemmeste måde at komme i gang med at finde linkmuligheder er at søge efter dit virksomhedsnavn på Google. Her vil du, måske/måske ikke, finde en række sider, der har nævnt din virksomhed. Undersøg om der er en mulighed for at få dem til at linke til din side – de har trods alt nævnt dig allerede.

Det kan du eksempelvis gøre ved at gå på Google og søge på “intext:firmanavn”. Her vil alle de sider der har nævnt din virksomhed dukke op og så har du en liste med hurtige linkmuligheder.

Sådan finder du linkmuligheder med en Google søgning

Sådan laver du de “organiske” links

Organiske links vs. betalte links

Når snakken falder på at lave linkbuilding, så ender man hurtigt med at tale om de betalte links.

Hvorfor?

Fordi de betalte links er den måde, hvor du med sikkerhed kan få fat i de stærke links som vi så gerne vil have. Vi er sikre på at vi kan skabe de nødvendige resultater og så kommer man bare ikke udenom, når man arbejder professionelt med linkbuilding, at der skal betales for sponsorerede links.

Vi vil langt hellere have de organiske links og at andre linker til vores hjemmeside, fordi vi har hamrende godt indhold og er en god ressource.

Sandheden er bare at internettet er fyldt med det samme – eller så godt som – indhold, som det du leverer.

Hvorfor skulle en anden hjemmesideindehaver specifikt linke til lige præcis dit indhold frem for en af de andres?

Af den årsag kan det, i mange brancher, være en nødvendighed at kaste sig over betalte links for at være konkurrencedygtig.

Er det så overhovedet værd at arbejde mod organiske links?

Ja, i aller højeste grad.

Man er bare nødt til at kende til realiteterne og at risikoen for at ens hårde arbejde og mange brugte ressourcer ikke nødvendigvis kommer til at være frugt, når vi taler om at lave de organiske links – for der er ingen garanti for, at du kan få en given hjemmeside til at linke til din uanset hvor meget arbejde, du lægger i det.

Men når det så lykkedes, så har du med stor sandsynlighed fået et rigtig stærkt link – og 1 stærkt linkt er meget mere værd end 100 dårlige.

Samtidig er det med de organiske links, at du har muligheden, hvis du er dygtig og har lidt held, for at trække fra dine konkurrenter!

Ja, du læste rigtigt. De organiske links er også dem, som dine konkurrenter ikke bare lige kan få og derved har du opnået en fordel for de betalte links, kan de til enhver tid også få hvis de vil.

MEN.. Nu kan vi ikke trække den ud længere.

Lad os tage fat på listen af linkmuligheder- og metoder.

Gennemgå dine konkurrenters links

Én af de nemmeste måder at lave linkbuilding på, er at kigge på dine konkurrenters links med et backlink værktøj.

Samtidig med at det er en af de nemmeste linkbuilding-metoder, så er det også én af de bedste steder at finde inspiration.

Hvis dine konkurrenter outranker dig og har en masse links som du ikke har, så har de fat i noget rigtigt som du ikke har. Derfor er vi meget interesseret i at få fat i de links, som vores konkurrenter har for at udligne den fordel de har i dag.

Hvordan laver man så linkbuilding via konkurrenterne?

Simpelt – i hvert fald med Morningscore!

  1. Opret en gratis Morningscore prøveperiode eller log ind på din konto, hvis du allerede har en.
  2. Tilføj nu én eller flere af dine konkurrenter
  3. Klik nu på “Links” i menuen og gå herefter til “Alle links
  4. Vælg en af dine konkurrenter fra dropdown-menuen

Se konkurrenters links i Morningscore

Voila! Nu har du det fulde overblik over alle de sider, der linker til dine konkurrenter og der vil uden tvivl være en masse links, som du også kan “bygge”.

Find ud af, hvordan din konkurrent har fået linket ved at klikke dig ind på siden, hvorfra de har et link. Kan du tilføjet et link/virksomhed, oprette en konto, tilføje et indlæg eller lignende?

Er det tilladt at lave links via sine konkurrenter?

Ja, det er det. Typen af links kan dog være meget forskellige, så hvis du ser en kinesisk spam-side så skal du ikke også prøve at få dét link.

Bør man arbejde med at lave links som konkurrenterne har?

Ja, vi vil altid gerne udligne den forskel der kan være i links og autoritet ved at have de samme links, som vores konkurrenter har og tilføje en masse relevante og stærke links som de ikke har.

PBN’s og splogs

PBN står for “Private Blog Network” og Splogs står for “Spam Blog”.

PBN-sider er en praksis inden for SEO, hvor man opretter et netværk af blogs eller hjemmesider, der linker til hinanden. Formålet med PBN-sider er at manipulere søgeresultaterne i søgemaskiner som Google ved at opbygge kunstige links til en bestemt hjemmeside for at forbedre dens placering i søgeresultaterne. Ofte vil du kunne købe adgang til at få en artikel på PBN siderne som linker til din hjemmeside.

Dette er imidlertid en praksis, der strider imod Googles retningslinjer, og hvis det opdages, kan det føre til straf eller en nedjustering i søgeresultaterne.

Splogs er blogs eller hjemmesider, der primært er oprettet med det formål at sprede spam eller uønsket indhold på internettet. Splogs indeholder ofte dårlig kvalitet eller generisk indhold, og de kan bruges til at promovere produkter, tjenester eller hjemmesider med tvivlsomme formål. Formålet med splogs er at manipulere søgeresultaterne eller tiltrække trafik til bestemte hjemmesider, men de er ofte i strid med reglerne og retningslinjerne for hjemmesider og søgemaskiner.

Hvordan laver man PBN’s og splogs?

Der er overordnet set 3 metoder til at lave PBN sider og splogs:

  1. En person eller en virksomhed køber et udløbet domæne som historisk har en vis autoritet i form af links og bygger en ny hjemmeside på domænet
  2. Opkøb af tidligere affiliate hjemmesider. Affiliate sider vil typisk også have både historik og en vis grad af linkautoritet tilknyttet. Herudover er det sandsynligt at disse sider allerede indeholder indhold i form af blogindlæg.
  3. Opbyg eget website fra bunden. Denne metode er ikke den mest hyppige, fordi den kræver både tid og ressourcer at bygge på. Der er ingen historik, ingen linkautoritet eller indhold at bygge videre på.

Som nævnt er denne type af links direkte imod Google retningslinjer og derfor kan du sjældent se, hvem der står bag siden. Herudover forsøger man bevidst at skjule at der er tale om PBN sider eller splogs ved at benytte forskellige webhostings til sine forskellige sider i sit netværk. Når man gør det, gør man det sværere for Google at se at der er tale om et decideret netværk frem for uafhængige hjemmesider.

Er PBN sider og splogs tilladt?

Ja og nej.

Hele idéen og formålet med siderne er imod Googles retningslinjer. Dog kan man komme på den rigtige side af retningslinjerne, hvis udgående inks attribueres efter Google forskrifter.

Det betyder, at links, i disse tilfælde, skal markeres med rel=nofollow eller rel=sponsored såfremt der er tale om betaling for indlægget og linket. På den måde kan man undgå en eventuel straf, fordi man har fortalt Google hvordan de skal forholde sig til disse links.

Det er dog de færreste der vil sælge dig links fra denne type af hjemmesider, der markerer links korrekt fordi du ikke får værdi for nofollow links fra Google og dermed får du ingen værdi for din betaling. Dette betyder, at du i værste tilfælde kan risikere at blive straffet af Google.

Bør du benytte PBN og splogs til linkbuilding?

Googles retningslinjer er ret klare om det, men som bekendt har Google umådeligt svært ved at skældne mellem sider og links. Men vær påpasselig med ikke at overbruge denne metode eller kun at have denne type links.

Linkkataloger

Lav links via linkkataloger

Der eksisterer forskellige typer af webkataloger eller hjemmesider, som kan inddeles i kategorien linkkataloger. Nogle af disse er en naturlig del af internettet, mens andre er skabt udelukkende med det formål at generere kunstige links.

Eksempler på webkataloger som De Gule Sider, 118, Krak, Foursquare og Yelp udgør en integreret del af internettets økosystem. Deres primære formål strækker sig ud over blot at generere links.

Endeligt inkluderer kategorien af webkataloger også grafiske linkkataloger, såsom dem, der indeholder oversigter over infografikker.

Er linkkataloger tilladt?

Både ja og nej.

Den type af linkkatalog der er oprettet med det ene formål at generere links til andre, er ikke tilladt ifølge Google.

De reelle kataloger er derimod tilladt. Faktisk er det væsentligt at du bliver nævnt og listet i disse kataloger, fordi de er med til at bekræfte din virksomhed og er godt for NAP (Name, address, phone). Altså, disse er med til at verificere og understøtte din virksomheds ægthed og derfor er links herfra et must.

Bør du benytte linkkataloger?

Ja – men overbrug dem ikke. Du bør blive listet på alle de reelle linkkataloger, du kan finde. Herunder Krak, DeGuleSider m.fl.

Det kan også være en god idé at gå lidt udover disse og tage imod de rene linkkataloger, som udelukkende har dette formål. Det kan hjælpe dig med hurtigere at blive indekseret samt variation af dine links.

Linkbuilding gennem dit netværk

Samarbejdspartnere og leverandører er ofte villige til at linke til din hjemmeside. Mange virksomheder arbejder med social proof eksempelvis via en referenceside, caseside eller en slider med logoer fra virksomheder de har arbejdet med eller leveret til. Det er en win/win situation, fordi du kan hjælpe din leverandør med at opbygge social proof samtidig med at du kan opnå større autoritet i søgemaskinerne med et link.

Hvordan får man et link fra sine samarbejdspartnere?

I bund og grund er processen ret simpel. Skriv eller ring til dine samarbejdspartnere og spørg, om du kan få en plads blandt deres referencer.

Er linkbuilding gennem samarbejdspartnere tilladt?

Hvis linket er reelt og I har et samarbejde, er casen/referencen reel og henvisningen ligeledes. Det er tilladt. Er der derimod tale om at I bytter links (du linker til dem mod at de linker til dig) eller et partnerskab der udelukkende er for linkets skyld, så er det ikke tilladt.

Bør du arbejde med linkbuilding via samarbejdspartnere?

Ja. Disse links vil ofte score højt på relevans og det vil ofte være helt naturligt, at der linkes mellem partnere/leverandører.

Linkbuilding via forums

Forums er blevet mindre og mindre med tiden grundet de sociale mediers universer, som har flyttet mange debatter til eksempelvis Facebook og Twitter frem for diverse forums.

Ikke desto mindre findes der staidg masser forums derude, hvor du kan tage del i debatten og samtidig få et link.

Google arbejder som bekendt med forskellige link-atributter, som kan gøre denne type links tæt på værdiløs. Rel=nofollow er rel=UGC (User Generated Conent) er begge atributter som ifølge Googles retningslinjer skal benyttes, hvis forums og blogs tillader kommentarer fra brugere.

Et nofollow eller UGC link kan dog godt have værdi alligevel, hvis det skaber trafik. Altså, hvis der rent faktisk er folk der klikker på dit link. Derfor er det vigtigt med kommentar-links, at du finder de rigtige forums for din virksomhed.

Denne type af links er blevet misbrugt i mange år blandt linkbuildere, hvorfor du sandsynligvis vil finde sider som heste-nettet.dk og lignende sider som måske linker til dine konkurrenter. Det har i bedste fald meget, meget lav værdi, medmindre du sælger udstyr til heste, naturligvis.

Er linkbulding via kommentarer i forums tilladt?

Hvis du selv oprettet en profil og linker til dig selv, er det ikke tilladt. Skriver andre reelle personer og anbefaler dig i en tråd, hvor det giver mening at henvise til dig, så er det fint.

Bør du arbejde med linkbuilding via forums?

Ifølge Google bør du ikke. Google har dog svært ved at skældne mellem dig eller en anden reel person der anbefaler dig. Lad være med at tvinge dit link ind, hvis det ikke giver mening. Find en tråd hvor det giver mening for dig at der er et link til din hjemmeside – men lad være med at angive dig for at være en kunde.

Gæsteblogindlæg

Eksempel på gæsteblogindlæg på morningscore.io

Hvis du allerede har læst lidt om, hvordan man laver linkbuilding så har du helt sikkert stødt på denne mulighed før. Gæsteblogging går i alt sin enkelthed ud på, at du tilbyder at udgive blogindlæg på andres hjemmeside i stedet for din egen. Her får du, udover linket, også mulighed for at drive reel og relevant trafik via linket hvilket kun gør linket endnu bedre.

Se et eksempel på et gæsteblogindlæg her.

For at få succes med gæsteblogging er det afgørende, at du først og fremmest tænker på indehaveren af siden. Mange vil “eje” deres eget univers 100% og vil pure nægte at give spalteplads til andre end dem selv.

Med andre ord er der altså ingen garanti for, at den første og bedste side du finder vil lade dig udgive et indlæg på deres hjemmeside.

For at øge din chance for at få “lov”, er det vigtigt at du gør dit forarbejde. Undersøg sidens øvrige indlæg og find ud af, hvilket indhold de mangler. Tilbyd dem, uden beregning, at udarbejde et komplet, fyldestgørende og optimeret indlæg om emnet mod at der er et link til din hjemmeside.

Du skal sælge værdien til dem frem for at bede om linket, for det har ingen værdi for dem at linke til dig. Kan du til gengæld trække noget relevant trafik til dem med godt indhold, så kan du skabe værdi for dem.

Er gæsteblogging tilladt?

Gæsteblogging er specifikt nævnt i Googles retningslinjer, der gør det helt klart at gæsteblogging der indeholder links der videregiver “linkjuice” eller links med optimerede ankertekster ikke er tilladt. Med andre ord er det tillat, hvis links markeres som enten nofollow eller sponsored.

Dét tager naturligvis værdien fra linket, som du er interesseret i. Forsøger du at manipulere med søgemaskinerne via gæsteblogging, er det imod retningslinjerne.

Men lad os være ærlige. Google har alle dage – og har stadig – svært ved at skældne, hvad der er med kommercielt formål eller ej hvilket er årsagen til at de lægger hele ansvaret for at markere links efter deres retningslinjer ud til hjemmesideejerne selv. De kan ikke, selvom de ofte siger noget andet, skældne links hvis ikke man selv gør opmærksom på det.

Bør du linkbuilde med gæsteblogging?

Ifølge Googles retningslinjer skal du ikke, hvis formålet alene er linkbuilding.

Min holdning er at hvis du skrive blogindlæg af lige så høj kvalitet, som du ville gøre til din egen blog, så er formålet først at fremmest at du gør internettet bedre og giver brugerne mere og bedre viden, hvilket er i Googles interesse.

Hvorvidt linket skal være nofollow eller ej, bør du derimod lade være op til indehaveren af hjemmesiden der linker. Derved kan de træffe besluntingen om, hvorvidt de kan stå inde for linket og dermed kommer man udenom hvad Google siger er no-go.

Svaret er derfor ikke entydigt ja eller nej, men mere et spørgsmål om din opfattelse af hensigten med blogindlægget hvilket bør være først og fremmest at levere godt indhold til internettet.

Broken linkbuilding

Broken linkbuilding er, ifølge en undersøgelse foretaget af Aira, den 5. mest benyttede linkbuilding-taktik.

Broken linkbuilding går i al sin enkelthed ud på, at du, ved hjælp af et SEO værktøj, finder frem til landingssider der har defekte eksterne links. Altså, sider der linker til døde 404 sider og får erstattet linket med et link til din egen side.

I Morningscore kan det gøres ved at tilføje et nyt website, gå til “helbred” og finde ud af om websitet har nogle defekte eksterne links.

Find broken links med Morningscore

Hvis der findes defekte eksterne links, skal du undersøge hvad indholdet på siden er, hvad den specifikke sektion, hvor linket er, handler om og hvad der linkes til.

Hvis det er et relevant emne for dig, er fremgangsmåden nu at du opretter en ny landingsside (hvis du ikke har en i forvejen), som de kan linke til i stedet. Med andre ord: Du laver en erstatningsside for den side, der ikke længere findes som de linker til.

Men linket kommer ikke af sig selv. Det er sandsynligt at siden der linker ikke engang ved, at siden de linker til ikke eksisterer længere. Hvis de vidste det, ville de i de fleste tilfælde blot fjerne linket.

Inden det sker skal du i gang med outreach. Du skal aktivt kontakte indehaveren af hjemmeside der linker, fortælle dem at du har fundet ud af de linker til en kilde der ikke findes længere hvilket skader brugervenligheden. Nu skal du forsøge at overbevise dem om at de skal fastholde et link – og det skal selvfølgelig være til din side, som du har skræddersyet til formålet.

Er broken linkbuilding tilladt?

Google nævner i deres retningslinjer ikke specifikt noget om at lave links på denne måde. Hvis man kigger på det med en god portion sund fornuft, taler alt for at denne praksis er tilladt. Alene det at det ikke er nævnt gør selvfølgelig, at det er acceptabelt. Hvad endnu vigtigere er, at du med denne praksis hjælper med at gøre internettet til et bedre sted for brugerne (som ikke sendes til døde sider), som absolut er i Googles interesse.

Bør du arbejde med broken linkbuilding?

Ja. Du bør dog holde dig til sider, der er relevante for dig at få et link fra og ikke gå i gang med at finde ethvert broken link på internettet. Hvis du holder dig til relevante sider, er der også større sandsynlighed for at du får succes med at få deres broken link erstattet med et link til din side.

Redirect gamle domæner og 404 sider

Har du gamle domæner som ikke længere er i brug, risikerer du at disse siders autoritet på Google går til spilde. Hvis du har gamle domæner, kan det give mening at 301 redirecte til dit aktuelle domæne.

Denne metode kan også bruges internet på dit aktuelle domæne, hvis du har gamle 404 sider som har indgående links. Der kan potentielt gå en masse linkværdi tabt når du sletter gamle sider og ikke får dem viderestillet.

Du kan altså med andre ord gøre tidligere linkværdi gældende igen ved bare at viderestille siderne til dine nuværende sider, hvilket kan have stor betydning for din autoritet på Google og dermed dine organiske placeringer.

Hvis ikke udelukkende for at fastholde linkværdien, så bør du gøre det for at forbedre brugervenligheden og sørge for at ingen brugere ender på gamle URL’er med en 404-fejlside.

Er det tilladt at videreføre linkværdi fra redirects?

Både ja og nej. Du vil i værste tilfælde ikke få nogen værdi ud af det, hvis du redirecter et gammelt domæne som ikke relaterer sig til din nuværende. Google kan ikke skældne mellem om en side er redirected fordi man har skiftet domænenavn eller om man har gjort det direkte for at lave linkbuilding og siger selv, at denne linkbuildingmetode ikke virker længere og ikke har gjort det længe.

Bør du arbejde med linkbuilding via udløbne domæner og 404 sider?

Nej. Du skal ikke opsøge og forsøge at finde frem til udløbne domæner med henblik på linkbuilding. Værdien af det er tvivlsom og det er et stort arbejde, men hvis du lægger inde med udløbne domæner fra tidligere kan det være en mulighed at redirecte til dit aktuelle domæne.

Bør du arbejde med at fastholde links via redirects fra 404 sider? Ja, absolut. Lav en SEO test og find frem til, om du har broken links på din side, som du med fordel kan redirecte og bevare den potentielle linkværdi som siden har.

Link bait

Link bait er en linkbuilding-strategi, der går ud på at skabe indhold på din hjemmeside, som er så interessant, værdifuldt og/eller kontroversielt, at andre hjemmesider naturligt vil linke til det. Målet med link bait er at tiltrække kvalitetslinks til din egen hjemmeside.

Her er nogle eksempler på, hvordan du kan lave link bait-indhold:

  • Infografikker: Skab informative og visuelt tiltalende infografikker om et emne, der er relevant for din niche. Del værdifuld information på en letfordøjelig måde. Andre hjemmesider kan linke til din infografik som kilde eller reference.
  • Guides og tutorials: Producer dybdegående vejledninger eller tutorials om komplekse emner inden for din branche. Hvis din guide er den mest omfattende og informative, kan andre hjemmesider linke til den som en ressource.
  • Studier, forskning og undersøgelser: Lav originale undersøgelser eller indsamle unikke data i din branche og del resultaterne på din hjemmeside. Andre, der ønsker at bruge eller henvise til dine data, vil linke til din side med en kildehenvisning. Denne metode kan være utroligt tung og ressourcerkrævende.
  • Viralindhold: Skab sjovt, underholdende eller kontroversielt indhold, der har potentiale til at gå viralt. Viralt indhold har en tendens til at tiltrække masser af opmærksomhed og links, men er også svært at få til at sprede sig.
  • Ekspertinterviews: Interview eksperter eller indflydelsesrige personer inden for din branche og del deres indsigt på din hjemmeside. De personer, du har interviewet, kan dele linket til interviewet på deres egne platforme, eller henvise til citater med kildehenvisning til hvor citatet er opsnappet fra.
  • Skab værdifulde ressourcer: Producer ressourcer som lister, værktøjer eller skabeloner, der kan hjælpe andre i din branche med deres arbejde. Folk er tilbøjelige til at linke til sådanne ressourcer for at hjælpe deres egne brugere. Risikoen er også at de blot efterligner og producerer lignende guides med udgangspunkt i dine.

Det vigtigste er at sikre, at dit link bait-indhold er autentisk og værdifuldt for dine brugere og særligt andre hjemmesideindehavere. Når du har produceret dit indhold, skal du aktivt promovere det på sociale medier og i relevante online samfund for at øge dets synlighed og chancer for at blive bemærket og delt af andre websteder.

Er link bait tilladt?

Link bait er både tilladt og ikke tilladt som linkbuildingmetode. Hvis du laver en form for link bait som indeholder linkbytte, eksempelvis som mange mærkeordninger, er det kun tilladt hvis linket markeres som nofollow.

Bør du arbejde med link bait?

Absolut. Link baits er én af de absolut bedste organiske linkmetoder til at skaffe kvalitetslinks. Specielt hvis du formår at rangere højt på værdifulde søgeord med landingssiden så man kan finde frem til din ressource.

Det handler bare om at finde den rette vinkel og lægge tiden i at producere noget indhold, som også er brugbart for andre end dig selv.

Omvendt billedsøgning

Arbejder du inden for en kreativ niche, eller udgiver du bare originale og egenproducerede illustrationer og billeder, kan du lave en omvendt billedsøgning på dine billeder.

Det er ret simpelt: Du skal bare, i Chrome browseren, finde billedet på din hjemmeside, højreklikke på billedet og klikke på “søg efter billedet på Google”.

Sådan laver man omvendt billedsøgning

Nu får du resultaterne op og kan se alle de sider, der har brugt dit billede. Nogle har måske spurgt dig først og fået lov til at bruge dine billeder. men andre har måske brugt dine billeder uden din tilladelse.

Det stiller dig i en gunstig situation, fordi der er nogle der har brudt din copyright. Såfremt nogen har det, kan du tilbyde indehaveren af hjemmesiden at de fortsat må bruge dit billede såfremt de linker til din side.

Er det tilladt at lave links via omvendt billedsøgning?

Ja, det er det. Google har dog et lille “men” til det. Det er imod Googles retningslinjer at kræve et link i bytte for en service – eller nogen form for betaling. Som så mange andre linkmetoder har Google ingen chance for at vide eller identificere, at du har forhandlet dig til et link frem for betaling/retssag mod den part som har brudt din copyright.

Bør du lave links med omvendt billedsøgning?

Ja – af flere årsager. Hvis du er ligeglad med links, vil du givetvis stadig kunne finde frem til ulovligt brug af dine billeder og gå rettens vej for at blive kompenseret for uretmæssig brug af dine billeder.

Det er dog langt mere værdifuldt for dig at få et link og en kreditering end at gå rettens vej for et par tusinde kroner.

Kom i gang med at lave linkbuilding

Nu er der ingen undskyldninger og bolden er spillet over til dig – hvis du vil have endnu mere viden om, hvordan du arbejder med linkbuilding og finder links kan du tilmelde dig vores 8 ugers SEO kursus.

Ovenfor har du 10 helt konkrete metoder til at lave gratis links og erobre søgemaskinerne.

Det bliver ikke nemt. Det kommer til at tage tid. Men det vil være det hele værd, når du begynder at se dine organiske placeringer stige i takt med at din side opnår større autoritet i søgemaskinerne.

En sidste ting!

Som Morningscore bruger får du adgang til en række PDF’er med cirka 40 navngivne hjemmesider inklusiv guides, som du kan få et link fra.

Så hvad venter du på? 😉

Opret en gratis prøveperiode her.

5 out of 5 stars

“Morningscore provides a simple overview of competitors, and most importantly, makes working with SEO fun! The "Mission" tool is a favorite, but the "Health" section is also a useful feature that easily explains what adjustments and corrections need to be made on my website.”

Bjorn Marius Narjord, an Independent SEO Consultant from Intent SEO

Bjørn Marius Narjord

Owner and SEO-specialist, Intent SEO
5 out of 5 stars

“Jeg har brugt Morningscore i cirka et halv år og er super tilfreds med deres program. Vi har virkelig rykket os i forhold til SEO. Programmet sætter lys på en masse fejl man ellers ikke ville opdage i det daglige arbejde med ens webshop. Kan kun anbefale Morningscore. SEO Bliver som en leg. Det er faktisk det første program jeg åbner hver morgen på arbejde.”

Ronni Høgh - hvidevareshoppen

Ronni Høgh

Webmaster, Hvidevareshoppen
5 out of 5 stars

“Vi har brugt morningscore siden december 2020, og det er uden sammenligning det bedste værktøj, vi har fundet på markedet, til at afdække og udvikle vores kunders SEO potentiale. Desuden er det nemt for os at formidle og visualisere de opnåede resultater videre til vores kunder igennem morningscore.”

Web agency using our SEO tool Morningscore

Jane Vennersdorf

Direktør, Offbeat media
5 out of 5 stars

“Morningscore giver mig det vitale overblik over min placeringer på søgemaskinerne. Jeg kan se up-to-date information omkring, hvordan vi performer i forhold til vores konkurrenter og om vi følger med eller falder bagud. Jeg synes også, at værktøjet er rigtig nemt at bruge. Det virker bare.”

patrick qureshi salary.dk

Patrick Qureshi

CMO, Salary.dk
5 out of 5 stars

“Med Morningscore føles SEO som en leg. Store ambitioner om gode rangeringer på vigtige søgeord brækkes ned mindre Morningscore-missioner, som gør processen sjov. Der er aldrig langt til den næste lille sejr. Netop dét har hjulpet på motivationen til at gøre en længerevarende indsats med SEO. Stor anbefaling herfra.”

Casper Jensen - Poster Society

Casper Jensen

Grafiker, Poster Society
5 out of 5 stars

“Et virkelig brugervenligt og effektivt SEO værktøj. I Morningscore er der ingen forstyrrende elementer. I praksis betyder det, at jeg kan anvende værktøjet til udelukkende at fokusere på de ting, der skaber værdi for vores forretning.”

heidi kirstein seo tool review

Heidi Kerstein

Marketing Coordinator, Fitness Engros A/S
5 out of 5 stars

“Jeg har brugt Morningscore siden sommer, fordi et hurtigt kig i toolet gav mig et præcist overblik over, hvad der var galt på min hjemmeside. Jeg får foreslag til, hvad jeg kan gå ind og optimere. Derfor anbefaler jeg også Morningscore til mine kunder.”

Lise Halskov

Lise Halskov

Business Coach & Mentor, Onlinehaj
5 out of 5 stars

“Jeg har brugt Morningscore stort set siden jeg grundlagde min virksomhed. Jeg har prøvet mange forskellige værktøjer, men mit hjerte faldt for Morningscore og dets store brugervenlighed. I dag arbejder jeg med mange små virksomheder, og det er af største vigtighed, at de har et værktøj, som tillader mig at hjælpe dem bedst muligt.”

christina lund schmeltz

Christina Schmeltz

Ejer, LS Marketing
5 out of 5 stars

“Jeg bruger Morningscore af den simple årsag, at SEO ikke er min personlige spidskompetence. Jeg gider ikke brugere mere tid på SEO end højst nødvendigt og har derfor et team, som tager sig af vores optimering. Resultaterne af arbejdet ønsker jeg dog at kunne følge. Med Morningscore får jeg et værktøj, hvor jeg kan logge ind og se, hvordan vores performance udvikler sig fra dag til dag.”

esben oesterby

Esben Østerby

Founder, Iværksætterhistorier
5 out of 5 stars

“Jeg ledte efter et værktøj, der kunne lade vores kunder se præcist, hvad vi arbejdede på og hvilken værdi det skabte for dem. Morningscore indfriede de krav. Jeg anbefaler platformen til alle med et behov for at kontrollere og forbedre deres SEO.”

Trolle Hansen

Trolle Hansen

Ejer, Trolle Reklame
5 out of 5 stars

“Morningscore er kort og godt det mest brugervenlige SEO værktøj jeg har set. Og jeg har testet mange forskellige værktøjer.”

rasmus s sssupers easiest SEO tool

Rasmus S

Designer, Sssupers
5 out of 5 stars

“Three years ago I chose Morningscore because I was new to SEO and it was the easiest SEO tool to use. I'm still using Morningscore because it is regularly updated and becomes more powerful with every release. It's fun to use. Morningscore is such an integral part of my day. I check it before I check my email.”

sven recommends Morningscore's SEO tool

Sven Radavics

Founder, intribe.co