Blog

25 tricks til at bygge en SEO venlig hjemmeside

At have en velfungerende hjemmeside er en vigtig forudsætning for at drive en succesfuld virksomhed. Det kan være svært at gennemskue, hvad der kendetegner en god hjemmeside. Derfor har jeg udarbejdet 25 tricks til, hvordan du kan opbygge din hjemmeside så den appellerer til din målgruppe.

Brugeradfærden på din hjemmeside afhænger helt af, hvor godt du forstår din målgruppe. Når du tilpasser dit indhold og webdesign til din specifikke målgruppe, gør du dit website mere effektivt og tiltalende. Du kan være sikker på, at dine potentielle kunder foretrækker det website, der bedst matcher deres behov.

Det handler alt sammen om relevans: Jo mere relevant din hjemmeside er for dine besøgende, jo højere er sandsynligheden for, at de interagerer med den – og det betaler sig, når Googles algoritme vurderer dit website. Relevant indhold er afgørende for, at du kan tiltrække flere nye besøgende.
Lad os se nærmere på de 25 konkrete hjemmeside-tricks, så du kan komme i gang med at styrke brugeroplevelsen på dit website allerede i dag.
25 trick til at bygge en seo venlig hjemmeside

1. Forstå din målgruppe!

Det er afgørende, at du laver research på din målgruppe og gør dig umage for at lære den at kende.
Hvorfor lave målgruppeanalyse?

  • Først og fremmest kan du skræddersy dine budskaber, så de passer til helt specifikke målgrupper.
  • Det kan føre til lavere anskaffelsespriser pr. kunde – også kendt som customer acquisition cost (CAC) fordi du nu kun tiltrækker relevante, købsparate kunder.
  • Dit website design vil kunne afspejle målgruppen. Eksempelvis layout, farver og skrivestil.
  • Målgruppe og SEO hænger sammen! Du kan fx spørge dem hvilke søgeord de kunne finde på at bruge i søgen efter et produkt som jeres.

Der er ingen hurtig genvej til at lære din målgruppe at kende. Det er en løbende proces, som handler om at række ud og snakke med dine nuværende kunder såvel som de potentielle kunder, du gerne vil nå ud til. Du kan læse mere om at lave målgrupperesearch her.

2. Match brugerintention med målrettede sider

Du kan nå dine brugere på flere stadier i deres købsrejse. Målret dine forskellige sider på din hjemmeside til brugerens forskellige stadier.
Som tommelfingerregel er det en god idé kun at kommunikere ét budskab pr. side. Kunden får nemmere ved at orientere sig, og du øger chancen for at konvertere en bruger til salg.
Dine kunder opbygger forventninger selv før de lander på din hjemmeside. Ved hver Google-søgning eller klik fra sociale medier vil din målgruppe have opsat forventninger. Dit job er at møde disse forventninger.
Lad os tage et par eksempler:

En kundes søgning Kundes forventning
Din kunde søger dine kontaktinformationer En fyldestgørende kontaktside
Din kunde søger info relateret til et produkt du sælger – eksempelvis fordelen ved indvendige gear på en cykel En detaljeret blog på din side om indvendige og udvendige gear
Dine kunder søger et specifikt produkt eller en løsning på et problem – eksempelvis smerter i lænden En matchende side, der tilbyder et produkt eller en ydelse, som kan løse problemet

Dit job er nu at opbygge en hjemmeside, der kan modsvare disse specifikke forventninger uden at blande emnerne sammen. Det kan du gøre ved at følge disse to råd:

  • Lav en søgeordsanalyse og skab derved en SEO-venlig hjemmeside. Med en søgeordsanalyse kan du finde frem til præcis de ord og fraser, som din målgruppe ønsker at læse mere om.
  • Skab en SEO-venlig hjemmeside. Når først du har identificeret de rigtige ord og fraser, bliver det nemmere at skabe målrettede sider, da du kan adskille de forskellige behov fra ønsker om information.

En fed bonus: Når du ud fra analysen har skabt relevante sider, er der samtidig mulighed for, at dine brugere konverterer langt bedre.

Opbyg din hjemmeside

3. Brug overskrifter til at gøre dit indhold skimmevenligt

Et af de vigtigste elementer for at øge din hjemmesides brugerengagement er at lave indhold, der er nemt at konsumere for din bruger. Din bruger vil gerne finde det, de søger, hurtigt – ellers leder de videre et andet sted. Derfor er det vigtigt, at når en bruger kommer ind på din hjemmeside, så er den opbygget på en let og overskuelig måde. Med andre ord skal dit indhold være skimmevenligt.
Du kan opbygge din hjemmeside på en let og overskuelig måde ved at sørge for følgende tre ting:

  • Indholdet skal være skrevet med et læsevenligt sprog. Ikke for mange lange sætninger og fremmedord.
  • Inddel indholdet i sektioner på ca. 300 ord
  • Brug forskellige typer af overskrifter (H-tags) til at inddele sektionerne og skabe overblik.

Det giver også den fordel, at søgemaskiner som Google nemmere kan forstå dit indhold, hvilket øger chancen for at opnå højere placeringer.
Brug overskrifter når du bygger din hjemmeside

4. Mål om din hjemmesides teknik er SEO-venlig

Google har en lang række retningslinjer til hjemmesider. Der er mange parametre, som skal inkluderes, når du undersøger om din hjemmeside er SEO-venlig.
Her kan du med fordel bruge et online værktøj, som kan scanne dit website, fortælle hvor der eventuelt er problemer, og hvordan du løser dem.
Jeg anbefaler selvfølgelig vores eget værktøj til SEO-tests, men der findes mange værktøjer på markedet. Vi har lavet en analyse af dem, vi synes er bedst, som jeg kan anbefale dig at læse.
Teknisk scan af hvor SEO venlig din hjemmeside er

5. Sørg for at hjemmesiden består 5-sekunders testen

Et af de kritiske elementer i webdesign og konverteringsoptimering er at gøre din hjemmeside spiselig. Webdesignere og marketingfolk bruger den såkaldte 5-sekunders test, og det handler helt simpelt om, at dine kunder skal kunne forstå din hjemmeside på 5 sekunder. Hvad tilbyder du? Hvor skal de klikke? osv. Jeg har set rigtig mange hjemmesider, som ikke består 5-sekunders testen.
Du laver testen ved at indsamle kvantitative binære ja/nej data om, hvorvidt brugerne faktisk forstår dine sider. Jo højere mængden af “ja” sammenlignet med “nej” er, jo mere engagerende er din hjemmeside for din målgruppe. Du kan også vælge at indsamle kvalitative svar, hvor du kan spørge brugeren om mere dybtgående spørgsmål. Det kan give dig uvurderlige data.
Ideen her er simpel – du viser en af dine vigtige sider til din målgruppe i 5 sekunder. Derefter følger du op med 2 spørgsmål:

  • Hvad handler denne side om?
  • Hvem målretter denne side sig til?

Du kan ændre teksten for at stille endnu mere specifikke spørgsmål såsom “hvad gør dette produkt/denne service unik?” Jo flere spørgsmål du tilføjer, jo sværere gør du det for brugerne at gennemføre testen. Derudover kan du få nogle irrelevante svar – for når alt kommer til alt, får de kun 5 sekunder til at se noget.
Det gode ved denne test er, at den giver dig både kvalitative og kvantitative data.

6. Tilføj flere relevante links i din footer

En effektiv måde at forbedre din hjemmesides engagement og appel til dine brugere er at tilbyde dine værdifulde sider i din footer. Det gør det lettere for brugeren at finde rundt på din side.
Antag for eksempel at du tilbyder et softwareprodukt. I så fald kan din footer indeholde links, der fører til bestemte sider, der forklarer hver enkelt funktion i produktet. På samme måde kan du have en kort liste over dine ydelser eller vigtigste produktkategorier.
Opbygning af hjemmesider med effektiv footer

7. Forbedrer din produkt- og blogkategorisering

En af de bedste måder at sikre større engagement og flere salg på din hjemmeside er at organisere den intuitivt. Ligesom med footer links påvirker den måde, du strukturerer din hjemmeside på, slutbrugerens oplevelse direkte.
For at tage det et skridt videre skal du også tænke på din søgemaskineoptimering. Det vil sige, at dine kategorisider sandsynligvis vil rangere på vigtige søgeord.
Men tro ikke, at dette trin kommer sidst. Faktisk starter SEO-processen allerede på planlægningsstadiet. At beslutte, om du skal oprette en bestemt kategori, afhænger meget af, om der faktisk er efterspørgsel efter det.
Hvordan tjekker du SEO-efterspørgsel? Helt simpelt ved at bruge et søgeordsanalyse-værktøj.
Sådan et værktøj vil afsløre, hvor mange mennesker der søger efter produkter som dit. Alternativt kan det afsløre, hvordan du kan benytte flere relaterede søgeord, som flere mennesker søger efter.
Opbyg din blog i kategorier

8. Sørg for at brugeren kan finde din kontaktinfo

Kundernes engagement er ikke begrænset kun til din hjemmeside – det kan nemt overføres til andre aspekter af din forretning. Tænk på en bruger, der er i tvivl om hvilket produkt de gerne vil købe på din hjemmeside, og har behov for at stille dig et par spørgsmål. Det øger også tilliden, når kunden kan se, at der er et telefonnummer og en adresse. Derfor skal du altid have tydelig kontaktinformation, så eksisterende og potentielle kunder kan komme i kontakt med dig.
To steder du bør tilføje dine kontaktinformationer er i din footer og på din kontaktside.
Herudover kan dine kontaktinformationer også fremgå af andre marketingmaterialer – eksempelvis PDF’er og i nyhedsbreve. På den måde sikrer du at fange engagerede personer i det øjeblik, de er klar til at interagere med dig.
Opbyg din hjemmeside med kontaktoplysninger i footer

9. Led besøgende til dine sociale medier

En god måde at holde kontakten med din målgruppe på er at forbinde med dem på sociale medier. Hvis en potentiel kunde kan lide din hjemmeside, så kan de fortsætte med at følge din virksomhed på sociale medier. På den måde kan du blive ved med at være top-of-mind hos dine brugere.
Jo flere muligheder de har for at interagere med dig, jo større er chancen for, at de vil holde opmærksomheden på dine produkter og din virksomhed.
Forskellige personer foretrækker forskellige medier. Tilføj links til dine sociale medier på din hjemmeside, og før de personer som foretrækker de sociale medier derhen, hvor de føler sig hjemme.
På samme vis kan du tilføje et link til din hjemmeside fra dine sociale medier. Det er en god måde at booste din hjemmesides trafik og tiltrække nye brugere. Eksempelvis giver professionelle medier som LinkedIn gode muligheder for at dele indhold. På den måde vil du blive eksponeret over for en meget relevant målgruppe for dit produkt – folk der minder om dem, der allerede er engageret i dig.
Opbyg link fra sociale medier

10. Boost engagement med relevante interne links

En af de bedste måder at forbedre brugervenligheden på er at linke relevante sider sammen. At linke dit indhold sammen internt giver brugerne mulighed for at lære mere om det emne, som du allerede dækker.
Herudover vil du ved at gøre det øge din hjemmesides relevans i Googles øjne. Det kan medføre stigninger i placeringer i søgemaskinerne, hvilket betyder at endnu flere personer vil finde dit indhold. Tjek dine organiske placeringer på Google med Morningscores rank tracker værktøj.

11. Sørg for at din hjemmeside ikke har tekniske fejl

En af de største irritationsfaktorer for dine brugere er, når din hjemmeside ikke virker. Uanset om de ender på en død “404”-side, støder på defekte knapper og links, der ikke fører nogen steder hen, eller har elementer der ikke vises, vil alle disse faktorer have en negativ indvirkning på brugeroplevelsen.


Dette får dig igen til at miste brugernes opmærksomhed og engagement, hvilket betyder, at din hjemmesides marketingperformance vil falde.
Det kan være svært at holde øje med, om alle elementer såsom knapper og links virker. Her kan du med fordel bruge et værktøj til at teste din hjemmesides SEO. Det kan analysere din hjemmeside og fortælle dig, hvis nogle elementer ikke virker. Det viser dig også, hvordan du løser problemet.
Det kan også være en god ide jævnligt at tage en kunderejse på din egen hjemmeside, hvor du forsøger at navigere rundt på siden og købe et produkt. Her opdager du hurtigt, hvis elementer ikke virker, layoutet på hjemmesiden er i stykker, eller der er sneget sig en stavefejl ind et sted.
Byg en SEO venlig hjemmeside uden defekte interne links

12. Øg dine siders loadhastighed

I dag forventer brugerne, at alt er lige ved hånden med det samme. Derfor kan en langsom hjemmeside skade brugeroplevelsen og få brugeren til at forlade siden, før den indlæses. Blot 1 enkelt sekunds stigning i indlæsningstiden reducerer antallet af besøgende med 11%.
Selvom din hjemmeside ser tiltalende ud for brugeren, kan det simpelthen tage for lang tid at indlæse – og få brugerne til at løbe tør for tålmodighed.
Du kan teste din hjemmesides hastighed på flere måder. Du kan teste manuelt ved at sidde med et stopur eller tælle sekunder, før din hjemmeside loader. Du kan også bruge et online værktøj som PageSpeed Insights, som giver dig rigtig god indsigt.
Hvis du finder ud af, at din hjemmeside er for langsom, bør du arbejde på at øge hastigheden. En af de lavthængende frugter her er at reducere grafik og billeders størrelse. Der er også mere tekniske tiltag, du kan gøre. Dem kan du læse om i denne artikel.
Opbyg en hjemmeside med hurtig loading tid

13. Brug attraktive sidetitler for at få flere klik

En sidetitel beskriver, hvad en bruger kan forvente af en side, inden de klikker på linket. Det er en appetizer til din hjemmeside. Din sidetitel bliver vist, når du dukker op i Google-søgninger, eller når sider fra din hjemmeside bliver delt på f.eks. sociale medier.
Sidetitler er vigtige – ikke kun når du deler noget online – men også når andre deler din hjemmeside. Hvis din sidetitel er ubeskrivende eller irrelevant, mister du en god mulighed for at tiltrække brugere til din hjemmeside, så det er vigtigt at prioritere en god sidetitel.
Skriv en god sidetitel når du opbygger din hjemmeside

14. Opbyg tillid med en detaljeret “om” side

Din om-side er afgørende for at opbygge tillid hos dine besøgende på hjemmesiden.
En om-side hjælper dig med at skabe et brand, som folk får en positiv association til. Din virksomhed virker mere “virkelig”, når den har en om-side. Det medfører flere klik på din hjemmeside samt likes og kommentarer på dine sociale medier.
Som en indirekte faktor kan opbygning af tillid til dit navn også hjælpe dig med at rangere højere på Google. I de senere år har Google prioriteret E-A-T, som har indflydelse på placeringerne. Forkortelsen står for ekspertise, autoritet og tillid. Derfor er en veloptimeret “om os”-side gavnlig for mange aspekter af din virksomhed.
Byg en om side når du bygger din hjemmeside

15. Installer et chatsystem på din hjemmeside

En af de bedste måder at vise, at du prøver at engagere dine besøgende, er at installere et chatsystem på din hjemmeside. Det kan være en professionel løsning, der giver dig mulighed for at automatisere din support til mere komplekse produkter. Faktisk har det vist sig, at chatsystemer øger konverteringsraten og engagementet.
Der er mange forskellige systemer, men det kan også være et helt gratis system som Facebooks Messenger-chat.
En god måde at bruge dit chatsystem på er at være proaktiv med det. I stedet for kun at vente på, at brugerne skriver til dig, kan du oprette triggers, der interagerer med dem.
Lav et chatsystem på din hjemmeside

16. Engager besøgende med relevant blogindhold

At skabe mere indhold er sandsynligvis det bedste, du kan gøre for at forbedre din hjemmesides engagement. Du behøver ikke at starte med en kæmpe blog – du kan starte småt og bygge bloggen op lidt ad gangen.
Du kan skrive om almindelige problemer eller spørgsmål, som din målgruppe ønsker svar på. Det skaber mere tillid hos potentielle kunder og etablerer dig som ekspert i din branche. Det kan også skabe efterspørgsel, fordi du kan præsentere produkter, som løser latente problemer.
At investere lidt tid hver uge på at lave indhold kan også give dig mulighed for at opbygge et bibliotek med indhold. Derfra kan du bruge disse artikler som et supplement til dine produkter og services til eksisterende kunder.
Med mere (og bedre) indhold vil du ikke kun tilfredsstille tilbagevendende besøgende – men også forbedre din søgemaskineoptimering. Det vil også give dig mere organisk trafik fra søgemaskiner som Google.
Til sidst kan du omdanne indholdet til en PDF og tilbyde det som et download til gengæld for en e-mail. Genbrug af indhold er en praksis kendt som Content Syndication, og det er en god taktik, da det opnår to ting:

  • Ved at downloade dit indhold kan brugerne gennemgå det senere. Det betyder, at de kan have flere berøringspunkter med dit brand – selv uden at du behøver at investere en eneste krone i annoncering.
  • Du kan bede brugerne om deres e-mail til gengæld for PDF’en, på samme måde som en lead-magnet. På denne måde vil du også udvide din e-mailliste, som giver endnu flere muligheder for at engagere dine brugere senere og konvertere dem til betalende kunder.

Opbyg en hjemmeside med en blog

17. Tilføj udtalelser eller anmeldelser

Du kan også forbedre din hjemmeside ved at inkorporere udtalelser og anmeldelser. Brug af “social proof” er en effektiv måde at vise, at andre allerede stoler på dig.
Social proof kan være næsten hvad som helst: fra logoer fra virksomheder, du har arbejdet med, til verificerede kunder af dine produkter, korte videoudtalelser og lange anmeldelsessider. Det vigtige er ikke, hvordan du viser dit social proof, men at du gør det på en tydelig måde.
Hos Morningscore har vi valgt at vise vores social proof på flere måder. Vi har en logovæg, anmeldelser i vores footer og en side med en masse kundecases.

Social proof via kundecases

18. Engagér brugerne med visuelle elementer

En af de nemmeste og billigste måder at gøre din hjemmeside mere tiltalende for brugeren er at tilføje visuelle elementer. Du kan bruge forskellige billeder til forskellige formål, for eksempel:

  • Hjælpe med at fremhæve de vigtigste elementer på din hjemmeside.
  • Hjælpe med at styre brugernes blik derhen, hvor du gerne vil have det.
  • Hjælpe med at styrke dit brand ved at opbygge en visuel identitet, som passer til dig.

Der er mange steder, hvor du gratis kan få inspiration og finde værktøjer til det visuelle på din hjemmeside. Du kan bruge gratis stock-billeder til at hente grafik. Der findes gratis redigeringsværktøjer som Canva, der sparer dig for den dyre Photoshop-licens. På Pinterest kan du finde masser af ideer til dine billeder.

Med disse værktøjer er mulighederne uendelige – og vigtigere endnu: Det har aldrig været nemmere at tilføje effektive visuelle elementer til din hjemmeside.

Du behøver ikke begrænse dig til billeder og grafik. Tabeller og videoer er også gode metoder til at øge din hjemmesides tiltrækningskraft.

19. Lav en perfekt navigationsmenu

Din navigationsmenu skal være præcis. Du skal have alle sider, der er vigtige for din virksomhed, med i din menu.

Der er ingen fast regel for, hvor mange links du skal have i din menu. Sørg for at placere dine vigtigste sider først. Det, du ser som prioritet, kan gå i en rullemenu – resten kan placeres i footeren.

Lad os se på nogle eksempler for at vise, hvilke sider du bør overveje at inkludere. Husk, at undermenuer er effektive her. De sparer plads vandret og udnytter samtidig det lodrette rum (når man scroller i en rullemenu).

Vil du lære mere om, hvordan du strukturerer din menu ud fra hvilken type hjemmeside du vil lave, kan du læse denne guide.
Lav en god navigationsmenu

20. Lav gode Call-To-Action knapper

En af de største grunde til, at brugere ikke konverterer, er dårlige call-to-action knapper. Mange hjemmesider bruger for forsigtige formuleringer, når de forsøger at få brugeren til at handle. Andre er for aggressive og prøver straks at nå slutmålet – uden at opbygge den nødvendige relation til brugeren.

Det bedste råd er at fokusere på det positive resultat. Vis hvilket problem dit produkt løser, og hvordan det kan omsættes til en knaptekst. Kombineret med en god overskrift kan det gøre din hjemmeside mere engagerende for potentielle kunder.

Forestil dig for eksempel, at du tilbyder et produkt, der giver besked, når en hjemmeside er nede.

Vælg først det “rigtige” problem, din målgruppe har. I dette tilfælde kunne det være: “Mine kunder vil ikke fremstå uprofessionelle eller miste deres kunder – så de vil overvåge deres oppetid”.

Derefter definerer du på hvilken unik måde dit produkt løser problemet – dvs. hvad der adskiller dig fra konkurrenterne. Noget i stil med: “Vi kontrollerer din hjemmeside hvert 30. sekund og sender dit team en besked, når der opdages et problem”.

Til sidst skal du vælge en knaptekst, der giver mening. At skrive “tilmeld dig” vil måske være for passivt i forhold til dine tidligere sætninger. Giv dem i stedet noget konkret som “test din hjemmesides performance”. Det er mere konkret, relevant og handlingsorienteret.

SEO-venlig hjemmeside med call to action knap

21. Gør dine sider enklere med mere whitespace

Et element, vi ofte overser, når vi opbygger en hjemmeside, er mellemrum. Vi glemmer at skabe god plads på siden mellem tekst og grafik. En af de bedste måder at gøre din hjemmeside lettere at forstå for din målgruppe – uanset branche – er at bruge rigeligt whitespace.

Det betyder, at der skal være tilstrækkelig afstand både mellem forskellige elementer og inden for de enkelte komponenter. For eksempel vil linjehøjde og bogstavafstand i dine tekster gøre indholdet lettere eller sværere at læse, afhængigt af hvor kompakt det er.

Sørg derfor for masser af luft på siden, så det bliver nemmere at læse dit indhold.

22. Brug farver, der komplementerer dit brand

Dine farver er med til at kommunikere dit budskab og brand.

Fra farvepsykologi ved vi, at forskellige farver påvirker brugerne på forskellige måder. For eksempel forbindes gul med “billig” eller tilbud (Netto). Blå signalerer tillid, og mange banker og store virksomheder har blå i deres logo.

Du kan gøre to ting for lettere at forbinde dit brand med den farve, der passer bedst til din type hjemmeside.

For det første skal du indsnævre det budskab, du vil kommunikere som virksomhed til din målgruppe. For det andet kan kundeundersøgelser direkte vise, hvilke farver dine kunder foretrækker.

Du kan også lave en indirekte undersøgelse – for eksempel ved at studere de bedste konkurrerende hjemmesider og blogs i din branche. Dette afslører mønstre, der kan guide dig i valget af den rigtige farvepalette.

Dine call-to-action knapper bør for eksempel skille sig ud fra baggrundsfarven. På den måde sikrer du, at dine brugere kan skelne dem og forstå, hvad du vil have dem til at gøre på siden.

At bruge passende farver på din hjemmeside er en kunst. Du skal forstå, hvilke elementer der skal blende ind i designet, og hvilke der skal skille sig ud.

Farver til din hjemmeside

23. Brug websikre skrifttyper, der er lette at læse

De skrifttyper, du bruger på din hjemmeside, påvirker direkte læsbarheden. Brug af standardskrifttyper, som besøgende er vant til at se, er normalt et sikkert valg. Hvis du vil gå den kreative vej, er det bedst at konsultere en design- og UX-ekspert, der kan finde den rigtige skrifttype til dig. Standardskrifttyper kaldes også “websikre skrifttyper“. De er installeret på de fleste enheder med internetadgang.

Jo flere særlige skrifttyper du indlæser, jo længere tid tager det for brugeren at indlæse din side. Den langsommere indlæsningstid kan have negativ indflydelse på brugeroplevelsen og gøre din hjemmeside mindre attraktiv. Som vi har været inde på, kan det endda koste dig værdifulde placeringer i Google-søgninger.

Vælg den rigtige skrifttype til din hjemmeside

24. Optimer din hjemmeside til mobile enheder

Vi har alle prøvet at komme ind på en hjemmeside, som ikke er optimeret til mobil. Der dukker pop-ups op, man ikke kan lukke, og man skal swipe frem og tilbage på skærmen for at kunne se billeder eller læse teksten.

Da mange potentielle brugere sidder på mobilen, er det vigtigt at huske at optimere din hjemmeside til mobile enheder.

Mobilenheder har mindre skærme, dårligere internetforbindelse og er langsommere end computere. Derfor kan en pop-up overtage hele skærmen og ødelægge brugeroplevelsen.

25. Lav en søgefunktion på din hjemmeside

Hvis din hjemmeside (eller blog) ikke har et søgefelt, går du glip af værdifuld data. En af de bedste måder at forstå dine kunder på er ved at se, hvordan de bruger din hjemmeside.

Funktionen site search giver dig netop det, da du nemt kan se, hvad kunderne søger mest på – og fra hvilke sider de laver søgningen. Det giver dig mulighed for at lave relevante ændringer på din hjemmeside, der tilfredsstiller dine besøgende. Det kan resultere i øget konverteringsrate – og i sidste ende forbedre din bundlinje.

Som en ekstra fordel får du også indsigt i dine brugeres behov. Med en enkelt rapport om, hvordan din hjemmesides søgefelt bruges, kan du hurtigt udvikle ideer til nyt indhold eller nye produkter.

Opbyg en hjemmeside med et søgefelt

At gøre din hjemmeside attraktiv – konklusion

Dette var 25 praktiske tips til, hvordan du kan forbedre din hjemmeside og engagementet fra dine brugere. Der var både gode tricks til indhold og design. Som en sidste note er det altid en god idé at teste ændringerne på en udvalgt gruppe af relevante slutbrugere – og ikke mindst, i et SEO-perspektiv, at overvåge dine Google-rangeringer.