6. april, 2021

SEO udgående links: Sådan tilføjer du eksterne links der bringer dig til tops på Google

Author avatar
Lukas Rasmussen
Dansk indhold @ Morningscore.io

Der er i mange afkroge en masse fordomme om at linke ud til andre hjemmeside (også kaldet “outbound links”). I det her indlæg kommer jeg til at forklare mere om, hvad udgående links er, hvordan de HJÆLPER din SEO til nye højder og ikke mindst, hvordan du udnytter udgående links til din fordel.

Hvad er udgående links og hvordan virker de?

Udgående links er vigtige for dit SEO arbejde. Udgående links er én af de hundredevis af signaler, som Google måler din hjemmeside på for at placere dig blandt søgeresultaterne. Udgående links har ikke samme “værdi” som når du får et links fra en anden hjemmeside, men skal på ingen måde negliceres.

Et udgående link er et link du placerer på din hjemmeside, som peger på en anden hjemmeside. Et udgående link er det modsatte af et indgående link, hvor andre hjemmesider linker til din hjemmeside. Udgående links benyttes til at linke til troværdige kilder, der underbygger din sides indhold. 

Google bruger dine udgående links, sammen med mange andre ting, til at analysere og forstå dine siders indhold. Altså, du hjælper Google med at skabe et helhedsbillede af hvad din sides tema er, og bruger bl.a. ankerteksterne på dine udgående links til at skabe en samlet forståelse.

Udgående links er også med til at skabe interaktioner og engagement på din hjemmeside. Hvis brugere, der er på din side, klikker på dine udgående links fortæller det Google, at din side har en vis værdi og at der er en interesse om emnet på din side.

Nu har du styr på det mest basale: hvad et udgående link er, og hvordan det fungerer. Men hvordan er det så lige, at udgående links helt konkret hjælper din SEO indsats? Det kigger vi på lige herunder.

Hvordan hjælper udgående links SEO

Udgående links er en ofte overset og misforstået disciplin inden for SEO. I mange tilfælde afholder SEO-folk sig fra at linke ud med begrundelsen, at de vil fastholde linkværdien på sin egen side. Desværre går man glip af SEO værdi ved at lade være. Udgående links kan godt være en skadelig ting for din side, hvis det ikke gøres ordentligt.

Udgående links hjælper på SEO ved at skabe balance og troværdighed. At linke ud til troværdige og autoritære sider, sender signaler om dit indhold og skaber en kontekst for Google til at forstå sidens indhold og at dit indhold er korrekt, troværdigt og kan underbygges af troværdige eksterne kilder.

Du får den optimale værdi ud af udgående links, når du linker til stærke og troværdige kilder. Indholdet du linker til, kan eksempelvis være evidens for en påstand på din egen side, som når jeg nu linker til denne side, hvor Googles John Mueller fortæller at udgående links hjælper brugerne. Og når noget er godt for brugervenligheden, så er det godt for SEO.

Alle de mange begreber om forskellige typer af links, har måske gjort dig en smule forvirret på det her tidspunkt. Specielt hvis du har været omkring vores andre blogindlæg, om forskellige typer af links. Hvis du også er blevet lidt forvirret – eller bare i tvivl – så kommer der lige en forklaring på interne og eksterne links lige her.

Hvad er forskellen mellem interne og eksterne links?

Forskellen på interne og eksterne (udgående) links, er faktisk meget, meget lille. Linket i sig selv, er sådan set det samme – og laves også på samme måde i WordPress. Så hvad er forskellen egentlig på de 2 linktyper?

Forskellen på interne og eksterne (udgående) links er, at interne links er hyperlinks du placerer på én af dine sider og linker til en anden side på samme hjemmeside. Eksterne links differentiere fra interne links sig ved at det er et link på en af dine sider, der peger over på en anden hjemmeside.

Forskellen på de 2 linktyper er helt simpelt destinationen for linket. Linker du fra en af dine egne sider til en anden, så er det et internt link. Linker du til en andens hjemmeside, er det et eksternt (udgående) link.

Godt. Nu har du i hvert fald helt styr på, hvad forskellen på de her links her. Men kan du så bruge for mange udgående links, eller kan du bare linke ud til alle og enhver gennem hele dit indlæg? Lad os se på det.

Hvor mange udgående links skal jeg have på en side?

Der er et tal som benyttes som tommelfingerregel for, hvor mange udgående links du skal have på dine sider. Det der er vigtigt er, at de links du tilføjer giver værdi for brugeren.

Tilføj 5 udgående links fra dine sider. Overdreven brug af udgående links, er medvirkende til at sende spamsignaler til Google. Hold dig til 5 udgående links fra dine blogindlæg, for at opretholde at dit indhold fremstår naturligt. Kræver dit indhold mange referencer, så link hvor det giver værdi.

Det vigtige er sådan set ikke antallet af eksterne links. Hvis du skriver ekstremt lange og videnskabelige artikler, vil det i dit tilfælde give mening at lave utallige udgående links, der verificerer dine konklusioner. Hold dine udgående links nede på et niveau hvor det ikke bliver for meget for brugerne. Hvis brugerne skal læse sig igennem 15 øvrige indlæg for at færdiggøre indlægget på din side, så når de at miste interessen og forsvinde.

Hvordan udnytter du så dine eksterne links bedst muligt? Det kommer jeg med 9 konkrete tips til lige her.

10 Tips til udgående links

Her får du 10 tips, der forbedrer din brug af eksterne links.

1. Link til meget relevante hjemmesider

Når du linker ud fra din hjemmeside, er det afgørende at du udelukkende linker til ultra relevante sider. Hvis du linker ud til mindre relevante sider, giver du brugerne en dårlig oplevelse og Google en dårligere forståelse af dit indhold.

2. Link til troværdige og autoritære hjemmesider 

Link til troværdige og autoritære hjemmesider. Hvorfor? Fordi det underbygger de påstande du skriver på din side, hvis troværdige hjemmesider bakker op om det. Link gerne til brancheforeninger, troværdige medier og lignende.

3. Link til populære hjemmesider 

At linke til populære hjemmesider er en effektiv måde at skrabe autoritet til dig selv på. Det betyder ikke, at du skal linke til populære sladderblade/medier – linkets relevans er i sidste ende langt vigtigere end at linke til populære hjemmesider.

4. Brug ankertekster der skaber sammenhæng 

For at udgående links skal være effektive, skal du linke så det giver mening og skaber sammenhæng. Ankerteksten skal kort sagt være den påstand, som brugeren kan forvente at se besvaret hos kilden du linker til.

5. Hold dine links unikke / undgå at linke til samme side mange gange 

Forsøg kun at linke til samme kilde én eller to gange fra en side. Lad være med at linke til den samme kilde til alle dine punkter. Det virker ikke troværdigt, hvis du kun har én kilde der bakker dit indhold op.

6. Sæt altid nofollow på affiliate- og mindre værdifulde links 

Sæt altid nofollow på eksempelvis affiliate links, du har i markedsføringsøjemed. Det er dét nofollow links er til for, og faktisk noget som Google beder dig om at gøre. På den måde fortæller du Google, at der ikke er tale om en almindelig anbefaling.

7. Undgå at have for mange links

Undgå at have links over det hele på dine sider. Det er både for Googles skyld, men særligt for brugervenligheden. For mange links vil påvirke brugervenligheden negativt, og dermed have negativ påvirkning på din SEO.

8. Åben altid udgående links i en ny fane 

På den måde maksimerer du tiden, som brugerne bruger på din side. På den måde kan de samtidig hurtigt komme tilbage til din side, hvis de lige ville tjekke kilden du linker til.

For at få et link til at åbne i en ny fane, skal du i de fleste CMS’er blot klikke på knappen “åben link på ny fane”, når du tilføjer linket.

Når du tilføjer et links der åbner i en ny fane, skal du sørge for at tilføje rel=”noopener” eller rel=”noreferrer”. På den måde er vigtig brugerinformation beskyttet, hvis hjemmesiden du linker til (eller deres plugins) bliver hacket.

9. Brug interne links til at bakke op om dine argumenter 

Enhver forbedring vi laver på vores hjemmesiden, har til hensigt at opnå flere konverteringer. Det gælder også indholdet du laver, der rangerer på Google. Med sådanne indhold er dit mål at gøre dine kunder opmærksomme på deres problemer – og vise dem, hvordan du kan løse deres problemer.

Udgående links er fantastiske til det, fordi du kan bruge dem til at bakke op om de ting du skriver. Hvis du eksempelvis prøver at overbevise din læser om, at det er vigtigt at fylde olie på bilen til tiden er vigtigt, kan du linke til undersøgelser der bakker op om din påstand. Eksempelvis en artikel der forklarer, hvordan gensalgsværdien på biler falder afhængig af mængden af vedligeholdelse.

10. Hav diversitet i dine udgående links

Undgå altid at linke til den samme side. Når du skriver dit indhold, så er det vigtigt at du researcher på hvilke sider du naturligt kan linke til.

Og naturligvis, jo mere erfaring du har i din branche, og jo mere du skriver om din niche, jo bedre bliver du. På et tidspunkt når du det punkt, hvor du planlægger eksterne links, mens du skriver dit indhold.

Hvordan laver du et udgående link?

Hvis du ikke tidligere har arbejdet med udgående links, kan det være at du ikke er helt med på hvordan man overhovedet laver et udgående link på din hjemmeside. Det vil jeg fortælle dig lige herunder.

Jeg vil vise dig et eksempel fra WordpPress for hvordan man laver et udgående link – processen er stort set identisk i alle andre CMS’er.

  1. Find frem til de 2 sider, der skal linkes til og fra
  2. Log ind på dit CMS
  3. Åben dine “sider/pages” eller “indlæg/posts”trin 3 hvordan finder du udgaaende links aaben dine sider pages eller indlaeg posts
  4. Gå til den side/indlæg som du vil linke fra
  5. Marker teksten hvor du vil tilføje et udgående linktrin 5 hvordan finder du udgaaende links marker teksten hvor du vil tilfoeje et udgaaende link
  6. Klik på “link” ikonet (det ser meget ens ud i alle CMS’er)trin 6 hvordan finder du udgaaende links klik på link ikonet det ser meget ens ud i alle cmser
  7. Tilføj linket og klik “link options”trin 7 hvordan finder du udgaaende links tilfoej linket og klik link options
  8. Klik “tjekboksen” af, så det udgående link åbnes i en ny fanetrin 8 hvordan finder du udgaaende links klik tjekboksen af saa det udgaaende link aabnes i en ny fane
  9. Gem og opdater din side

Når du linker ud til andre sider, hænder det fra tid til anden at siden du har linket til bliver slettet og ikke længere eksisterer. Det efterlader dig med et dødt udgående link, hvor du fører brugerne og søgemaskinerne ind i en blindgyde. Så lige herunder kan du se, hvordan du finder frem til døde udgående links.

Hvordan finder du frem til døde udgående links?

Døde udgående links er noget af det mest frustrerende at støde ind i som bruger. Hvis et link er “dødt” vil det sige, at siden der linkes til ikke virker eller eksisterer længere (og at der ikke er lavet redirects).

Jeg vil viser dig et eksempel på, hvordan man finder frem til døde udgående links med Morningscore super simpelt.

  1. Log ind på din konto (har du ikke en, kan du oprette en gratis prøve lige her)
  2. Gå til “Helbred”trin 2 hvordan fikser du doede udgaaende links gaa til helbred
  3. Scroll ned til kategorien “basal” og find problemet “defekte eksterne links”trin 3 hvordan fikser du doede udgaaende links scroll ned til kategorien basal og find problemet
  4. Klik på problemet og klik “fiks problem”trin 4 hvordan fikser du doede udgaaende links klik på problemet og klik fiks problem
  5. Kopier det defekte links og gå til landingssidentrin 5 hvordan fikser du doede udgaaende links koper det defekte links og gaa til landingssiden
  6. Find linket på din sidetrin 6 hvordan fikser du doede udgaaende links find linket paa din side
  7. Gå til dit CMS for at fikse det, når du har fundet det

Hvornår skal du tilføje “nofollow” til et udgående link? 

Nofollow signalerer til Google, at du “ikke anbefaler” hjemmesiden, du linker til.

Brug nofollow på udgående links, når du linker til hjemmesider med lav autoritet, når det er et affiliate link og hvis du er i tvivl om sidens troværdighed. Sælger du links til andre, bør du ligeledes benytte rel=nofollow for at overholde Googles retningslinjer og undgå en manuelt straf.

Google går mere aggressivt til værks i forhold til at straffe hjemmesider, der sælger links og linker “almindeligt” med dofollow. Hvis du vil være på den sikre side, så hold dig til kun at linke som dofollow hvis du linker til en reel kilde – helt uafhængigt – der understøtter indholdet på din egen side.

Optimer dine eksterne links og forbedrer din organiske placeringer

Der er rigtig mange ting, som du kan gå i gang med at implemetere lige nu. Ja faktisk hellere i dag end i morgen.

Når alt kommer til alt, så er der få altoverskyggende ting når det kommer til både interne links og eksterne links:

  • Brugervenlighed.
  • Relevans.
  • Værdi.

Hvis du benytter dine udgående links helt rigtigt, så dine brugere for mest muligt værdi ud af dit indhold (og du kan verificere dit indhold), så vil du mærke en direkte effekt på dine organiske placeringer på Google.

Hvis du fik noget ud af indlægget her, vil du med garanti sætte pris på nogle af vores andre indlæg, der helt konkret giver dig tips og værktøjer til at opnå bedre placeringer på Google:

Lær mere om, hvordan du laver SEO på dine billeder.

Lær mere om, hvordan du skriver perfekte sidetitler.

Lær mere om, hvordan du skrive den gode metabeskrivelse.

Få en gratis prøve i 14 dage

Indsæt linket til dit website - så er du klar