Blog

Morningscore sikrer 5 mio. DKK i investering til at bygge næste generation af AI SEO og udvide globalt

Odense, Danmark – 7. januar 2025

Morningscore, det danske SaaS-selskab bag, hvad virksomheden hævder at være det nemmeste alt-i-ét SEO-værktøj, med et unikt gamification-twist, har annonceret, at de har rejst tæt på 5 millioner DKK i ny finansiering fra de fremtrædende danske business angels, Bo Møller og Lasse Schou Holbøll.

Siden etableringen i 2018 er Morningscore vokset hurtigt og nærmer sig nu 7 mio kr. ARR (årlig abonnementsindtægt). Ved at levere et intuitivt SEO-værktøj, der gør søgemaskineoptimering til en leg, har virksomheden skabt en loyal brugerbase på over 1000 kunder. De nye midler vil blive brugt til et stort løft af AI-funktionaliteten i værktøjet, ansætte flere ingeniører og for alvor udvide virksomhedens vækst uden for Danmark.

“Morningscore repræsenterer en ny generation af SEO-værktøjer, som alle kan bruge til at vækste deres forretning. Vores partnerskab med Bo og Lasse er både en stor tillidserklæring og et strategisk skridt mod bæredygtig vækst,”  – Karsten Madsen, CEO hos Morningscore.
“Morningscore er nu modent og klar til skalering. Bo og Lasse har en stærk historik for bæredygtig, global skalering, så dette er et perfekt match.”

Investors and founder of Morningscore


Bo Møller og Lasse Schou Holbøll tilfører Morningscore en bred erfaring inden for SaaS. Begge indtræder i virksomhedens bestyrelse, hvor Bo Møller overtager rollen som bestyrelsesformand.

Det, der tiltrak os ved Morningscore, var deres unikke tilgang til at gøre SEO tilgængeligt gennem gamification og deres imponerende organiske vækst. Med kommende AI SEO-funktioner og Karstens ægte entusiasme for at hjælpe virksomheder med at få succes, er de perfekt positioneret til at føre SEO ind i AI-æraen,” – Lasse Schou Holbøll og Bo Møller.

Dette markerer samtidig afgangen for den afgående bestyrelsesformand, Mads Wedderkopp, der har stået i spidsen for Morningscores bestyrelse siden 2021. Under hans lederskab har virksomheden sikret finansiering og nået vigtige tidlige vækstmilepæle.
“Mads kan med stolthed sige, at missionen nu er fuldført. Han har også været en personlig mentor for mig og løftet mit niveau” tilføjede Karsten Madsen, CEO for Morningscore.