Blog

Hvad er SearchGPT? Og hvordan adskiller det sig fra Google?

OpenAI har lanceret sin egen AI-baserede søgemaskine kaldet SearchGPT, som er indbygget i ChatGPT.

Ringer det en klokke? Det gør det med stor sandsynlighed, for en af de helt store samtaleemner her i Q4 2024 er AI og OpenAI’s nye angreb på Google og store satsning på en helt ny era af søgemaskiner, og hvordan vi søger.

Nemlig med en AI-baseret søgemaskine.

I takt med at kunstig intelligens (AI) fortsætter sin hastige udvikling, har vi set opkomsten af nye, AI-baserede søgeteknologier, som kan ændre måden, vi finder information på. SearchGPT er et eksempel på en sådan teknologi, der adskiller sig markant fra traditionelle søgemaskiner som Google Search.

Men hvad er SearchGPT egentlig, og hvordan er det anderledes? Jeg giver dig et dybdegående indblik i SearchGPT, hvordan det fungerer, og hvordan det skiller sig ud fra Googles klassiske søgemodel.

Hvad er SearchGPT?

SearchGPT interface for søgning

SearchGPT er en AI-baseret søgemaskine, som kombinerer deres AI-modellers evner med information fra internettet for at give brugere et hurtigt, tydeligt og interaktivt svar med klassisk kildehenvisning til hjemmesider, hvor informationen stammer fra eller et produkt fås.

I modsætning til traditionelle søgemaskiner, som primært arbejder med at hente og rangere indhold fra en enorm database af indekserede websider, fungerer SearchGPT ved at forstå og generere tekstlige svar, som i højere grad fokuserer på samtalende dialog end henvisning til en fast søgeresultatside med links til hjemmesider.

Ved hjælp af Natural Language Processing (NLP) skaber SearchGPT svar baseret på mønstre og sammenhænge i de data, den er trænet på, hvilket giver en mere dynamisk og samtalebaseret tilgang til søgning.

Kort sagt er SearchGPT OpenAI’s svar på en bedre og mere brugervenlig søgeoplevelse ved at bruge AI til at generere svar baseret på en stor mængde træningsdata sammenkoblet med information på internettet.

Få direkte svar i SearchGPT

I stedet for at give dig en rangeret rækkefølge af links til hjemmesider, vil SearchGPT give dig et tekstbaseret svar på din forespørgsel.

Hvis du søger på “bedste danske SEO værktøj”, får du ikke en liste med links. Du får et svar om, hvad det bedste danske SEO værktøj er, hvorfor det er det, hvad det kan og andre relevante informationer, som generes af AI-viden kombineret med tilgængelig information om danske SEO værktøjer på internettet.

SearchGPT søgeresultat på spørgsmål

Hvordan fungerer SearchGPT?

SearchGPT er bygget på transformer-baserede neurale netværk, samme grundstruktur som modeller som ChatGPT. I praksis betyder det, at SearchGPT er i stand til at forstå brugeres spørgsmål, analysere konteksten og generere svar, som virker menneskelige og relevante.

SearchGPT er bygget på samme teknologi som ChatGPT, men det vigtige forskel er at SearchGPT har internetadgang.

OpenAI giver ikke mange specifikke detaljer om, hvordan SearchGPT egentlig fungerer, men det lader til at benytte en metode svarende til retrieval augmented generation (RAG), en teknik der anvendes af flere AI-søgeværktøjer såsom Perplexity og Google AI Overviews.

RAG-metoden har til formål at minimere fejl eller “hallucinationer” i output ved at kombinere data fra en database med outputtet fra den store sproglige model (LLM) for at øge nøjagtigheden af svarene.

Det omdanner søgeforespørgslen til numeriske repræsentationer, der afspejler dens essens, hvilket derefter bruges til at gennemgå en vektordatabase med pålidelige kilder. Det er sandsynligt, at databasen der anvendes er webindekset leveret af Bing, på grund af OpenAIs samarbejde med Microsoft.

SearchGPT vælger de mest relevante oplysninger for at give præcise og gennemsigtige svar, samtidig med at sikre, at de oprindelige kilder er tilgængelige og kan tilgås.

De hentede kilder giver yderligere kontekst, der gør det muligt for modellen at svare mere nøjagtigt på brugerforespørgsler.

I stedet for blot at vise en liste af links, som Google gør, giver SearchGPT en direkte tekstbesvarelse, som ofte inkluderer det, der ville være hovedpunkterne i en artikel eller blog.

Men hvordan står det i praksis?

Et konkret eksempel på dets anvendelse er forsøget på at finde en skiferiepakke: “Det var helt forfærdeligt. Jeg spørger tre gange om at finde en skiferiepakke til Norge, og svarene var ufuldstændige og ikke direkte brugbare,” forklarer en bruger.

Det illustrerer nogle af de udfordringer, der opstår, når AI skal håndtere specifikke og lokationsbaserede forespørgsler, der kræver dybdegående lokalkendskab og opdaterede oplysninger.

Hvordan påvirker Bing SEO SearchGPT?

Med OpenAI’s valg af Bing som den primære kilde til data, har Bing’s relevans i søgemaskinemarkedet fået en uventet opsving.

Det har direkte betydning for SEO, som nu skal omfatte optimering for Bing for at opnå synlighed i SearchGPT. “Fordi Bing har 3% af det danske marked, men nu med SearchGPT, kan Bing SEO blive vital. Vi skal overveje Bing Places for Business for lokale søgninger,” pointerer Halfdan Timm i MarketingPod.

Optimering for Bing kan derfor være afgørende for virksomheder, der ønsker at blive set i AI-drevne søgninger.

Google vs. SearchGPT: En grundlæggende forskel

Der er stor forskel på, hvordan SearchGPT og Google Search fungerer

Den mest åbenlyse forskel mellem Google og SearchGPT er, hvordan de svarer på en forespørgsel. Google benytter sig af et rangeringssystem, som prioriterer indhold baseret på relevans og autoritet, hvilket ofte resulterer i en liste af links til forskellige websider.

Mens Google fortsat anvender traditionelle metoder for at rangere og vise søgeresultater, tilbyder SearchGPT en fundamentalt anderledes tilgang ved direkte at generere tekstbaserede svar.

“Men det betyder, at den første ting, man skal gøre, hvis man ønsker at være synlig i Bings søgeresultater – og dermed i ChatGPT’s søgeresultater – det er at oprette sig på Bing Places for Business.”

Det understreger vigtigheden af at tilpasse sig de nye søgemaskinestandarder, hvor Bing pludselig spiller en meget større rolle på trods af deres lille markedsandel.

SearchGPT svæver i øjeblikket på en sky af hype, som primært drives af personer i marketingverdenen. Det helt store spørgsmål er, hvor stor en del af søgemarkedet SearchGPT kan tage fra Google, Bing og de andre søgemaskiner.

Google har i mange år været synonymet for at foretage en søgning – selv hvis man søger vi andre søgemaskiner end Google.

Så for at sætte det lidt på spidsen, så er det en utroligt svær kamp at vinde over Google for det er ikke bare et spørgsmål at at det måske/måske ikke er en bedre søgemaskine.

Det er et spørgsmål om en adfærdsændring fra at brugere per automatik søger på Google til at tage et aktivt valg om at bruge SearchGPT.

Det som mange glemmer er, at Google har den suverænt største datamaskine i ryggen. Og så har vi slet ikke talt om økonomi endnu, hvor Google har nærmest uendelige mængder af ressourcer til rådighed.

Google har også et svar på SearchGPT, som mange heller ikke tager med i ligningen. Google har Gemini som leverer Google AI Overviews i Google søgeresultater, foruden at Google i årevis har benyttet AI i søgeresultaterne.

Tænk aktier, livescorer og lignende. Google præsenterer, via AI, interaktive elementer direkte i Search og har gjort det længe.

Forskellene på SearchGPT og det klassiske Google Search

OpenAI with SearchGPT vs. Google Search

Der er nogle grundlæggende forskelle på, hvordan SearchGPT og Google fungerer som også går ud over brugerfladen, og måden resultater præsenteres på.

Herunder er nogle af forskellene på de 2 søgemaskiner.

  • Søgemodel:
    Google: Primært en søgeordsbaseret søgemaskine, der indekserer og henter en liste over links og nogle gange direkte information baseret på brugerens forespørgsel i form af featured snippets, uddrag og lignende.
    SearchGPT: Anvender en Retrieval Augmented Generation model, der direkte besvarer spørgsmål ved at integrere eksterne data i et samtalebaseret svar sammen med Bing’s søgeresultater.
  • Interaktionsstil:
    Google: Brugere interagerer typisk med Google gennem enkeltstående forespørgsler og modtager lister over links og korte uddrag.
    SearchGPT: Designet til samtaleinteraktion, som lader brugere føre en dialog, hvor de kan stille opfølgningsspørgsmål og modtage uddybede svar.
  • Visning af resultater:
    Google: Leverer søgeresultater primært i form af links, videoer, billeder og kort.
    SearchGPT: Leverer svar direkte som tekst og kan inkludere en sidebar med henvisninger og links til kilder.
  • Underliggende teknologi:
    Google: Bruger avancerede algoritmer og indeksering til at scanne nettet og rangere sider baseret på relevans og andre faktorer.
    SearchGPT: Kombinerer forståelse af naturligt sprog med hentning fra en kurateret database af pålidelige informationskilder med hjælp fra Bing’s søgeresultater.
  • Fokus på nøjagtighed og gennemsigtighed:
    Google: Fokuserer på indholdets relevans og autoritet og har også initiativer designet til at bekæmpe misinformation ved at fremhæve og integrere pålidelige kilder i sine søgeresultater.
    SearchGPT: Sigter mod at reducere misinformation ved at integrere pålidelige kilder i svar og vise dem for brugerne.
  • Datakilder:
    Google: Indekserer og søger gennem indhold på hele internettet, og udnytter deres omfattende database. Google stræber efter at inkludere et bredt spektrum af kilder for at sikre omfattende og relevante søgeresultater.
    SearchGPT: Anvender sandsynligvis et mere selektivt datasæt til hentning af information, som kan være begrænset til validerede og pålidelige kilder, hvilket delvis skyldes samarbejdet med Bing.
  • Anvendelse:
    Google: Fungerer som et omfattende værktøj til at indhente information, inspiration og viden, der dækker et bredt spektrum af emner og behov. Google er designet til at levere hurtige, relevante søgeresultater til generelle og specifikke forespørgsler.
    SearchGPT: Er designet til at tilbyde direkte svar og forklaringer i et samtalebaseret format, hvilket kan være særligt brugbart for brugere, der søger dybere forståelse eller løbende interaktion med emnet. Den tilgang er målrettet mod at forbedre brugeroplevelsen ved at gøre informationssøgning mere naturlig og dialogbaseret.

SearchGPT er ikke en helt ny form for søgemaskine

Søgemaskiner der leverer resultater ved brug af AI er ikke et nyt fænomen, som OpenAI har skabt.

Som nævnt tidligere, så har Google i årevis brugt AI i søgeresultaterne og har sidenhen videreudviklet måde at gøre det på med Gemini og AI Overviews (i skrivende stund ikke tilgængeligt i Danmark), men uden at være en decideret AI-dreven søgemaskine.

Det samme kan siges om Microsoft, som ikke kun har søgemaskinen Bing. De har også en AI-løsning, som de kalder Copilot.

Men heller ikke som decideret AI søgemaskine, er SearchGPT noget helt nyt.

Foruden OpenAI’s satsning med SearchGPT i 2024, introducerede Perplexity deres AI søgemaskine tilbage i 2022. Altså 2 år tidligere end SearchGPT kom til.

Perplexity har i 2024 vækstet deres månedlige aktive brugerbase fra 10 millioner månedlige brugere i 2023 til 15 millioner månedlige brugere i 2024.

Perplexity og SearchGPT tilbyder, groft sagt, den samme service og viser resultater på samme samtalende måde.

SearchGPT er en stigende trussel for Google, men i endnu højere grad for deciderede AI søgemaskiner som Perplexity.

På trods af både Perplexity og SearchGPT er det, trods alt, stadig Google der sidder tungt på tronen for søgemaskiner.

Min personlige holdning er, at det også fortsætter sådan i en årrække. Google sidder ikke på hænderne og vil også træde mere og mere ind i AI søgeresultater.

Er SearchGPT en trussel for Google? Ja.

Er SearchGPT enden på Google? Nej.

Google har jf. tal fra november 2024 fra Statcounter 92,97% markedsandele i Danmark, 87,91% i USA og 92,62% af markedet på verdensplan.

Kilde: StatCounter Global Stats – Search Engine Market Share

Det kræver selvsagt mere end en ny søgemaskine at vælte Google af tronen, fordi de sidder på 90% af markedet.

Det kræver at brugerne ændrer vaner, mønstre og adfærd, at tage en ny søgemaskine til sig. Det tager mange år at ændre forbrugeradfærd, og så er der den ukendte faktor:

Hvad gør Google?

Én ting er helt sikkert.

De lukker ikke øjnene for konkurrencen.

Forståelsen af naturligt sprog: Hvor SearchGPT skinner

En stor styrke ved SearchGPT er dens evne til at forstå komplekse forespørgsler i naturligt sprog.

Mens Google har gjort store fremskridt inden for NLP med teknologier som BERT og MUM, er SearchGPT designet til at imitere en samtale med brugeren.

Google har evnerne lige som OpenAI har, men bruger dem internt i deres algoritmer til at forstå sider og kontekst for at rangere dem i søgeresultaterne.

OpenAI integrerer forståelsen af sproget direkte i SearchGPT til at føre en samtale med brugeren, og er i stand til at holde en dialog kørende om et emne, hvilket er super smart som bruger hvis man har opfølgende spørgsmål til et emne.

Jeg tror dog på at det er et spørgsmål om tid, før vi se Google rulle AI Overviews ud i hele verden som giver mange af de samme fordele som SearchGPT.

Evnen til at forstå indhold og føre en dialog, gør SearchGPT bedre egnet til at håndtere komplekse spørgsmål, hvor konteksten spiller en stor rolle.

Eksempelvis, hvis man spørger “Hvordan optimerer jeg min hjemmeside til SEO?”, vil SearchGPT levere et uddybende og trin-for-trin svar, hvorimod Google ville vise links til forskellige SEO-guides.

I Googles klassiske søgeresultater, er man som bruger derfor afhængig af at der er nogle hjemmesideejere som har skrevet en udførlig nok beskrivelse om emnet, som man kan læse.

Hvis der ikke er det, så har man lige nu ikke mulighed for at stille opfølgende eller uddybende spørgsmål til emnet.

Dét får man med SearchGPT, som kan være en super god assistent til at forstå et emne til bunds.

Fordele ved SearchGPT

Der er flere fordele ved SearchGPT i forhold til traditionelle søgemaskiner, som er medvirkende til at både ChatGPT og SearchGPT er i rivende vækst:

  • Direkte svar: Brugere får – mere eller mindre – præcise og specifikke svar uden at skulle klikke på links og læse en hel landingsside om et emne, for at finde svar på ét speficik spørgsmål.
  • Tidsbesparende: Ingen behov for at gennemgå flere sider for at finde svaret.
  • Forståelse af komplekse spørgsmål: SearchGPT kan håndtere og forstå nuancerede spørgsmål bedre end en typisk søgemaskine.
  • Personlig interaktion: Interaktionen føles mere personlig, da den ofte ligner en samtale med en ekspert. Samtidig giver det mulighed for at føre en “samtale” og stille opfølgende spørgsmål.

Ulemper og begrænsninger ved SearchGPT

Selvom SearchGPT har mange fordele, er der også nogle begrænsninger:

  • Afhængighed af Bing’s søgeresultater: Så længe SearchGPT primært anvender Bing til at hente realtidsinformation, kan kvaliteten af svarene være begrænset af Bing’s evne til at finde og rangere relevant information.
  • Integration af AI-svar og webresultater: Selvom SearchGPT kan vise kilder ved at integrere webresultater, kan integrationen af AI-genereret tekst og eksterne datakilder potentielt skabe forvirring om, hvad der er AI-genereret, og hvad der er direkte fra kilder, hvilket kan påvirke brugerens tillid til svarenes nøjagtighed. Desuden er AI-modeller heller ikke perfekte. De kan tage fejl, misforstå information og give forkerte svar.
  • Bias og variabilitet i AI-svar: Selvom SearchGPT bruger realtidssøgninger til at supplere sine svar, kan den underliggende AI stadig reflektere bias baseret på træningsdata op til en vis dato, hvilket kan farve fortolkninger eller svares form.
  • Håndtering af misinformation: Afhængigt af algoritmens effektivitet og de anvendte kilder kan SearchGPT potentielt levere eller understøtte spredningen af misinformation, hvis den ikke korrekt identificerer og filtrerer upålideligt indhold.
  • Sværhedsgrad med specifikke forespørgsler: Visse komplekse eller meget specifikke forespørgsler kan stadig være udfordrende for en AI, selv med adgang til realtidsinternetdata, især hvis relevante data er sparsomme eller svære at fortolke.

Hvornår skal man bruge SearchGPT frem for Google?

Der er situationer, hvor SearchGPT fungerer bedre end Google, og omvendt. SearchGPT kan være en stor fordel, hvis du har brug for hurtige, præcise svar, eller hvis du søger viden om specifikke emner.

Google derimod er ideel til situationer, hvor du vil undersøge et emne dybt eller har brug for at sammenligne flere kilder.

Personligt synes jeg ikke at SearchGPT er moden nok endnu, når jeg kigger på konverteringssøgeord og leder efter produkter.

SearchGPT søgeresultat for søgning efter Iphone 16

SearchGPT er en god søgemaskine til at få konkrete svar på specifik informationssøgning, hvor man kan spare en masse tid på at klikke igennem Googles søgeresultater og læse en masse indhold.

Omvendt har ChatGPT også bias og fortolker bl.a. på information fra hjemmesider frem for at få indholdet 1-til-1 som afsenderen har skrevet det.

Og så skal man væbne sig med tålmodighed. SearchGPT genererer et svar hver gang, som bliver skrevet for næsen af dig hvorimod Google giver dig søgeresultaterne i samme hastighed, som din internetforbindelse tillader det.

Afhængig af den type forespørgsel og behov for information kan SearchGPT tilbyde fordele ved at håndtere og forstå komplekse spørgsmål i naturligt sprog. Og jeg tror, der ligger en ret stor SEO-mulighed her. Hvis man evner ud over at oprette en Bing My Business profil, så skal man evne at lave indhold, som rent faktisk svarer til, hvordan man vil snakke om et givet emne.

Det illustrerer, hvordan SearchGPT kan ændre SEO-praksis ved at tilskynde til skabelsen af indhold, der er optimeret for samtale og naturlig interaktion snarere end blot søgeordsoptimering.

SearchGPT’s rolle i markedsføring og SEO

SearchGPT ændrer også måden, marketingfolk og SEO-specialister tænker på søgning. Da SearchGPT ikke rangerer websider, men giver direkte svar, udfordres traditionel SEO.

Indholdsskabere skal derfor overveje, hvordan deres indhold kan bruges i AI-modeller og tilpasses, så det både rammer brugere på Google og potentielle AI-søgetjenester.

SEO som disciplin består og med tilgangen af SearchGPT, Perplexity og lignende, er det blot endnu flere søgemaskiner at optimere til at opnå synlighed i.

Hvilket leder til det logiske spørgsmål: Hvordan laver man SearchGPT SEO?

Det vil der komme meget mere information om i den kommende tid, hvor vi også på bloggen kommer til at afdække hvad rangeringsfaktorerne er i SearchGPT i forhold til Google.

Fremtiden for AI-baseret søgning

Selvom SearchGPT bringer friske og innovative elementer, er jeg ikke helt overbevist om, at Google står til at blive væltet af tronen lige foreløbig.

Så hvis din virksomhed er afhængig af organisk trafik fra søgemaskiner, så skal du ikke sadle om og se bort fra Google og satse på SearchGPT trafik.

Det er ingen tvivl om, at de AI-drevne søgemaskiner har potentiale til at vokse og forme fremtiden inden for søgning og dataindsamling, men Google har etableret sig som en titan inden for området. Deres dybt rodfæstede position i både tech-industrien og folks daglige liv gør dem til en gigant, der ikke rykkes så let.

De fleste af os i marketingverdenen er spændte på det, AI kan bringe til bordet, men for almindelige forbrugere, som ikke er tech-savvy, er Google stadig go-to løsningen.

Det kræver en betydelig adfærdsændring hos den gennemsnitlige internetbruger at skifte fra Google til en nyere, måske mindre kendt søgemaskine.

Det er en stor barriere for nye spillere som SearchGPT og Perplexity. Google er blevet så synonym med internetsøgninger, at selv når folk bruger andre søgemaskiner, siger de stadig, de “Googler” det. Sprogbruget er et tydeligt tegn på deres indflydelse.

På trods af min interesse for og arbejde med nye teknologier tror jeg, at Google vil forblive en dominerende kraft mange år endnu. Der skal noget helt revolutionerende til for at ændre den nuværende dynamik, hvor Google er så fast forankret i forbrugernes bevidsthed og vaner. Selv med AI’s imponerende fremskridt vil det kræve tid og betydelige innovationer før en ægte konkurrent kan udfordre Googles herredømme over søgemarkedet.

Og husk nu: Google har haft AI integreret i deres søgeresultater i mange år, og har allerede udgivet “AI Overviews” som bare ikke er i Danmark endnu.

5 out of 5 stars

“Morningscore provides a simple overview of competitors, and most importantly, makes working with SEO fun! The "Mission" tool is a favorite, but the "Health" section is also a useful feature that easily explains what adjustments and corrections need to be made on my website.”

Bjorn Marius Narjord, an Independent SEO Consultant from Intent SEO

Bjørn Marius Narjord

Owner and SEO-specialist, Intent SEO
5 out of 5 stars

“Jeg har brugt Morningscore i cirka et halv år og er super tilfreds med deres program. Vi har virkelig rykket os i forhold til SEO. Programmet sætter lys på en masse fejl man ellers ikke ville opdage i det daglige arbejde med ens webshop. Kan kun anbefale Morningscore. SEO Bliver som en leg. Det er faktisk det første program jeg åbner hver morgen på arbejde.”

Ronni Høgh - hvidevareshoppen

Ronni Høgh

Webmaster, Hvidevareshoppen
5 out of 5 stars

“Vi har brugt morningscore siden december 2020, og det er uden sammenligning det bedste værktøj, vi har fundet på markedet, til at afdække og udvikle vores kunders SEO potentiale. Desuden er det nemt for os at formidle og visualisere de opnåede resultater videre til vores kunder igennem morningscore.”

Web agency using our SEO tool Morningscore

Jane Vennersdorf

Direktør, Offbeat media
5 out of 5 stars

“Morningscore giver mig det vitale overblik over min placeringer på søgemaskinerne. Jeg kan se up-to-date information omkring, hvordan vi performer i forhold til vores konkurrenter og om vi følger med eller falder bagud. Jeg synes også, at værktøjet er rigtig nemt at bruge. Det virker bare.”

patrick qureshi salary.dk

Patrick Qureshi

CMO, Salary.dk
5 out of 5 stars

“Med Morningscore føles SEO som en leg. Store ambitioner om gode rangeringer på vigtige søgeord brækkes ned mindre Morningscore-missioner, som gør processen sjov. Der er aldrig langt til den næste lille sejr. Netop dét har hjulpet på motivationen til at gøre en længerevarende indsats med SEO. Stor anbefaling herfra.”

Casper Jensen - Poster Society

Casper Jensen

Grafiker, Poster Society
5 out of 5 stars

“Et virkelig brugervenligt og effektivt SEO værktøj. I Morningscore er der ingen forstyrrende elementer. I praksis betyder det, at jeg kan anvende værktøjet til udelukkende at fokusere på de ting, der skaber værdi for vores forretning.”

heidi kirstein seo tool review

Heidi Kerstein

Marketing Coordinator, Fitness Engros A/S
5 out of 5 stars

“Jeg har brugt Morningscore siden sommer, fordi et hurtigt kig i toolet gav mig et præcist overblik over, hvad der var galt på min hjemmeside. Jeg får foreslag til, hvad jeg kan gå ind og optimere. Derfor anbefaler jeg også Morningscore til mine kunder.”

Lise Halskov

Lise Halskov

Business Coach & Mentor, Onlinehaj
5 out of 5 stars

“Jeg har brugt Morningscore stort set siden jeg grundlagde min virksomhed. Jeg har prøvet mange forskellige værktøjer, men mit hjerte faldt for Morningscore og dets store brugervenlighed. I dag arbejder jeg med mange små virksomheder, og det er af største vigtighed, at de har et værktøj, som tillader mig at hjælpe dem bedst muligt.”

christina lund schmeltz

Christina Schmeltz

Ejer, LS Marketing
5 out of 5 stars

“Jeg bruger Morningscore af den simple årsag, at SEO ikke er min personlige spidskompetence. Jeg gider ikke brugere mere tid på SEO end højst nødvendigt og har derfor et team, som tager sig af vores optimering. Resultaterne af arbejdet ønsker jeg dog at kunne følge. Med Morningscore får jeg et værktøj, hvor jeg kan logge ind og se, hvordan vores performance udvikler sig fra dag til dag.”

esben oesterby

Esben Østerby

Founder, Iværksætterhistorier
5 out of 5 stars

“Jeg ledte efter et værktøj, der kunne lade vores kunder se præcist, hvad vi arbejdede på og hvilken værdi det skabte for dem. Morningscore indfriede de krav. Jeg anbefaler platformen til alle med et behov for at kontrollere og forbedre deres SEO.”

Trolle Hansen

Trolle Hansen

Ejer, Trolle Reklame
5 out of 5 stars

“Morningscore er kort og godt det mest brugervenlige SEO værktøj jeg har set. Og jeg har testet mange forskellige værktøjer.”

rasmus s sssupers easiest SEO tool

Rasmus S

Designer, Sssupers
5 out of 5 stars

“Three years ago I chose Morningscore because I was new to SEO and it was the easiest SEO tool to use. I'm still using Morningscore because it is regularly updated and becomes more powerful with every release. It's fun to use. Morningscore is such an integral part of my day. I check it before I check my email.”

sven recommends Morningscore's SEO tool

Sven Radavics

Founder, intribe.co