Blog

Eksakte søgevolumener findes ikke [Forklaring på Morningscore, GKP & GSC søgevolumener]

Vi hos Morningscore modtager ofte feedback fra vores brugere, der stiller spørgsmål vedrørende den månedlige søgevolumen, som vi viser i vores værktøj, eller undrer sig over, hvorfor vi viser en søgevolumen på X, når et andet værktøj viser en søgevolumen på Y.

Denne type kritik er ikke noget nyt, hverken for os eller for andre SEO-værktøjer. Læs mere om Morningscores datakvalitet her.

Alle i branchen står over for lignende spørgsmål, og når det kommer til direkte sammenligninger mellem værktøjer, kan det være fristende at tage parti for det ene eller det andet uden betydelig data til at støtte det. Det er en udfordring, som vi alle må tackle og navigere igennem med omhu og forståelse for kompleksiteten af dataene.

Lad mig bare starte med konklusionen på indlægget her:

Eksakte søgevolumener findes ikke.

Det er virkeligheden og et emne, som jeg vil afdække og forklare mere om i indlægget her.

Eksakte søgevolumener findes ikke i Morningscore, ikke i Google Keyword Planner, ikke i Google Search Console og heller ikke i Ahrefs selvom vi ofte hører at det skulle være tilfældet.

Særligt Ahrefs, som vel nok er det mest kendte SEO værktøj, er et af de tools hvis data mange pr. automatik anser som det rigtige. Den påstand kan jeg dog skyde ned med det samme med opbakning fra Ahrefs selv, som igen og igen fortæller, at deres data heller ikke er præcise – hverken ift. søgevolume, sværhedsgrad eller trafikestimater.

Her kan du eksempelvis læse, at Ahrefs mener at have fundet ud af at de har “roughly accurate” data i 60% af tilfældene sammenlignet med Search Console impressions (som også er en upræcis metric).

Lad os starte med at kigge på Google Keyword Planner, som er ét af de tools vi oplever at blive sammenlignet med når vores søgevolume-data får kritik.

Søgevolumener i Google Keyword Planner er ikke præcise

Google Keyword Planner example of keyword search volume

Data for søgevolumener du ser i “GKP” (Google Keyword Planner) vil ofte være markant anderledes, end dem du ser i Morningscore og ofte også være markant anderledes end det reelle antal søgninger, der faktisk foretages på et givent søgeord.

Når man som SEO-person indser det, vil man hurtigt rykke væk fra overhovedet at kigge på GKP søgeordsdata med henblik på præcise søgevolumener og vil i stedet begynder at kigge meget mere i Google Search Console, som har sine helt egne udfordringer med datapræcision – mere om det senere.

Der er forskel på top erfarne SEO folk og begyndere/øvede.

Erfarne SEO-folk VED godt at de ikke kan regne med de søgevolumener der fremgår i hverken Morningscore eller andre SEO værktøjer – i hvert fald i en sådan grad, at de ikke kan sætte to streger under og sige at det er dét antal søgninger – hverken flere eller færre – der er på et søgeord.

Begyndere og øvede med noget erfaring kigger og forventer oftere, at de data de ser i Google Keyword Planner er præcise. At det er virkeligheden. Det er jo Googles eget værktøj.

Men hvad er det at de erfarne SEO-folk har set? Hvorfor ved de, at de ikke kan regne Keyword Planner data som præcise?

Det ved de, fordi de kender til Google Keyword Planner’s små tricks, der er målrettet annoncører og ikke SEO folk.

Først og fremmest afrunder Google op baseret på et årligt gennemsnit, hvilket i sig selv ikke er så besynderligt.

Det som Google samtidig gør er tage de her gennemsnit og tilføje til deres inddelinger af søgevolumener – og for at det ikke var nok så grupperer de også søgeord der er nært beslægtet, relateret og har samme betydning og viser som ét søgeord som kraftigt pumper et søgeords søgevolume op når man kigger på overfladen.

Ét af de “værste” eksempler jeg har set, som GKP har grupperet, er søgeordene “american banks” og “bank of america”.

De 2 søgeord ser Google Keyword Planner som det samme og vil vise dig den samlede søgevolume for de 2 søgeord som ét.

Det er MEGET forkert, for søgningen “american banks” er en søgning efter banker i USA hvorimod “bank of america” er en specifik bank med navnet Bank of America.

Den samme metode vil du opleve i mange SEO værktøjer, som trækker sine data fra netop Google Keyword Planner hvorfor du i en række værktøjer vil se identiske søgevolumener mellem dét og GKP. En undersøgelse foretaget af Ahrefs viser, at Google Keyword Planner drastisk overestimerer søgevolumen for mere end 50% af +70.000 testede søgeord. og bør derfor aldrig bruges som sammenligningsgrundlag for søgevolumeners præcision.

Lad os tage et kig på Google Search Console og den data, du kan se her.

Google Search Console har heller ikke præcise søgeordsdata

Use your Google Search Console

Man bliver ikke populær af at sige det, men ikke desto mindre er det sandheden:

Nej, du kan heller ikke bruge “impressions” i Google Search Console til at sætte to streger under og konkludere, at dét er den eksakte søgevolume.

Men Search Console viser dig jo de faktuelle “impressions” for en søgning, ikke?

Nej.

Impressions i GSC bliver bl.a. påvirket af diverse SEO værktøjers crawlere/bots.

John Mueller from Google tells that Search Console doesn't filter all bot traffic

Herudover kalkuleres bl.a. 2 impressions hvis dit resultat vises i en liste, hvis den udvides. Altså får du både impression ved visning af dit resultat i listen samt når den udvides.

Herudover er der endnu en faktor der spiller ind: for at se de månedlige impressions – inklusiv bots – skal du rangere i top 10 i 30 dage i træk nationalt og ikke bare lokalt, hvilket i store træk fjerner muligheden fuldkommen for alt andet end webshops og software, som ikke rangerer nationalt på et søgeord.

Google Search Console har med garanti også samme udfordringer som ethvert andet 3. parts værktøj og vil have en vis diskrepans i deres metrics. Hvis du vil teste det selv, kan du prøve at sammenligne “kliks” i Search Console med din serverlog. Du vil helt sikkert ikke se det samme tal, hvilket bekræfter at også dén data er upræcis.

Du kan også teste niche-søgninger ved at søge efter et longtail søgeord, som du finder det utænkeligt at andre har søgt på og som du bør rangere på i et eller andet omfang (tjek i Search Console om det fremgår, når du mener at have fundet et).

Nu søger du på søgeordet på Google, scroller nedad indtil du finder dit resultat og venter et par dage, hvorefter du tjekker Search Console igen. Nu bør søgeordet fremgår og at du har fået en impression på dét søgeord. Det har du med stor sandsynlighed ikke, hvilket bekræfter at heller ikke alle impressions/kliks registreres.

Kan du bruge 100% præcise data?

Lad os lege med tanken om at du kunne få adgang til 100% præcise søgeordsdata – som i hver eneste søgning foretaget på et givent søgeord.

Hvad ville du bruge den viden til? Hvis du vidste, at der er 732 månedlige søgninger frem for 450 som et andet SEO værktøj ville fortælle dig.

Vil du kunne fastlægge månedlige besøgende til din hjemmeside, omsætning, eller antal flere salg?

Nej, det vil du ikke kunne.

Du ville kunne gætte og estimere på samme vis, som med de vejledende data du har i dag.

Derfor kan du ikke bruge eksakte data alligevel

Derfor kan du ikke bruge eksakte søgeordsdata

Selv hvis du kender til den 100% eksakte månedlige søgevolume, vil du ikke have en chance for at afgøre dine organiske placeringer på Google. Du kan rangere #1 den ene dag og #6 den næste.

Google er dynamisk med mange ændringer i SERP hver eneste dag og du vil i mange tilfælde ikke have den samme placering ret længe ad gangen.

Lad os fortsætte med tanke-eksperimentet.

Du kender både den 100% eksakte søgevolume og du kender også med 100% sikkerhed din placering på Google.

Så vil du kunne finde frem til din månedlige trafik, ikke?

Nej, det kan du heller ikke nu.

Endnu en faktor kommer i spil: CTR

Du kender ikke din klikrate, selvom du kender din placering. Du kan gætte eller estimere, men lige så snart du gør det så har du gjort den ellers eksakte data overflødig, fordi der nu trækkes gætterier og estimater ind i ligningen som i sidste ende resulterer i upræcise data.

Google bliver ved med at præsentere nye tiltag i SERP som bl.a. afholder flere fra at klikke på dit resultat og du vil i perioden fra at du starter med at arbejde mod et søgeord til du opnår den ønskede placering se, at SERP’en ser anderledes ud og at Google har ændret spillereglerne.

Afhængigt af søgeordet og konkurrencesituationen, skal du regne med alt mellem 2-12 måneder for at opnå “de sjove” placeringer i den øvre halvdel på side 1, hvor både søgevolumen givetvis har ændret sig fra den du noterede dig op til 12 måneder tidligere samt en række ændringer i Googles algoritme og SERP features.

Til sidst er der skyggetallet, som jeg kalder det, fra en lang række søgeord, som du kommer til at rangere på i tillæg til det ene søgeord du har sat dig for at erobre.

Din side vil ikke kun rangere på det ene søgeord, men potentielt hundreder eller endda tusinder af andre relaterede og nært beslægtede søgninger og variationer, så i sidste ende er det ikke vigtigt at vide om det er 732 eller 450 søgninger på det eksakte søgeord, du kigger ind i.

Selvfølgelig stræber alle, inklusiv os hos Morningscore, efter at have de bedste og mest præcise data (eller mindst forkerte, kan man sige), man kan komme i nærheden af. Pointen er bare, at det ikke er den afgørende faktor at have 100% eksakte data, når både 60% og 70% akkurate data er rigeligt til at tage beslutninger ud fra og få succes med.

Det er ikke datanørderiet der tager dig til tops på Google – det er det arbejder, du lægger i SEO og det ændrer sig ikke uanset om det ene værktøj fortæller dig at der er 250 søgninger på et søgeord imens et andet fortæller, at der er 400. Særligt ikke når begge med al sandsynlighed er et stykke fra virkeligheden enten den ene eller den anden vej.

Vejledende søgeordsdata er nok

Vejledende data er godt nok til succes med SEO

Datakvalitet er naturligvis en vigtigt faktor og det kan ikke hjælpe noget at have et SEO værktøj, der viser nogle tal der er helt ude i hampen for alle søgeord.

Af samme årsag bruger vi hos Morningscore også meget tid og ressourcer på hele tiden at optimere vores søgeordsdatabase ift. både datakvalitet på eksisterende søgeord, men også på rækkevidden og størrelsen på databasen for at vise flest mulige søgeord.

Vigtigt er det dog at sige, at nej, ingen af vores metrics er eksakte. Det er hverken søgevolume, klikpriser eller trafikestimater.

Ingen af dem er det og ingen af dem kan være det i hverken Morningscore eller noget andet SEO værktøj. Hvis nogen fortæller dig noget andet, så kan du være sikker på at det er en subjektiv holdning og ikke faktuelt, for eksakte data for søgeord findes ikke.

Du skal ikke se på data som eksakte, men som vejledende. Vejledende data giver dig rigeligt at arbejde med og giver dig et indblik i en estimeret forespørgsel eller interesse i et søgeord, som du kan bruge til en overordnet sammenligning med andre søgeord og vurdere ud fra hvor stor forskel der er på dem og ikke om søgevolume hedder 350 i et værktøj og 500 i et andet.

5 out of 5 stars

“Morningscore provides a simple overview of competitors, and most importantly, makes working with SEO fun! The "Mission" tool is a favorite, but the "Health" section is also a useful feature that easily explains what adjustments and corrections need to be made on my website.”

Bjorn Marius Narjord, an Independent SEO Consultant from Intent SEO

Bjørn Marius Narjord

Owner and SEO-specialist, Intent SEO
5 out of 5 stars

“Jeg har brugt Morningscore i cirka et halv år og er super tilfreds med deres program. Vi har virkelig rykket os i forhold til SEO. Programmet sætter lys på en masse fejl man ellers ikke ville opdage i det daglige arbejde med ens webshop. Kan kun anbefale Morningscore. SEO Bliver som en leg. Det er faktisk det første program jeg åbner hver morgen på arbejde.”

Ronni Høgh - hvidevareshoppen

Ronni Høgh

Webmaster, Hvidevareshoppen
5 out of 5 stars

“Vi har brugt morningscore siden december 2020, og det er uden sammenligning det bedste værktøj, vi har fundet på markedet, til at afdække og udvikle vores kunders SEO potentiale. Desuden er det nemt for os at formidle og visualisere de opnåede resultater videre til vores kunder igennem morningscore.”

Web agency using our SEO tool Morningscore

Jane Vennersdorf

Direktør, Offbeat media
5 out of 5 stars

“Morningscore giver mig det vitale overblik over min placeringer på søgemaskinerne. Jeg kan se up-to-date information omkring, hvordan vi performer i forhold til vores konkurrenter og om vi følger med eller falder bagud. Jeg synes også, at værktøjet er rigtig nemt at bruge. Det virker bare.”

patrick qureshi salary.dk

Patrick Qureshi

CMO, Salary.dk
5 out of 5 stars

“Med Morningscore føles SEO som en leg. Store ambitioner om gode rangeringer på vigtige søgeord brækkes ned mindre Morningscore-missioner, som gør processen sjov. Der er aldrig langt til den næste lille sejr. Netop dét har hjulpet på motivationen til at gøre en længerevarende indsats med SEO. Stor anbefaling herfra.”

Casper Jensen - Poster Society

Casper Jensen

Grafiker, Poster Society
5 out of 5 stars

“Et virkelig brugervenligt og effektivt SEO værktøj. I Morningscore er der ingen forstyrrende elementer. I praksis betyder det, at jeg kan anvende værktøjet til udelukkende at fokusere på de ting, der skaber værdi for vores forretning.”

heidi kirstein seo tool review

Heidi Kerstein

Marketing Coordinator, Fitness Engros A/S
5 out of 5 stars

“Jeg har brugt Morningscore siden sommer, fordi et hurtigt kig i toolet gav mig et præcist overblik over, hvad der var galt på min hjemmeside. Jeg får foreslag til, hvad jeg kan gå ind og optimere. Derfor anbefaler jeg også Morningscore til mine kunder.”

Lise Halskov

Lise Halskov

Business Coach & Mentor, Onlinehaj
5 out of 5 stars

“Jeg har brugt Morningscore stort set siden jeg grundlagde min virksomhed. Jeg har prøvet mange forskellige værktøjer, men mit hjerte faldt for Morningscore og dets store brugervenlighed. I dag arbejder jeg med mange små virksomheder, og det er af største vigtighed, at de har et værktøj, som tillader mig at hjælpe dem bedst muligt.”

christina lund schmeltz

Christina Schmeltz

Ejer, LS Marketing
5 out of 5 stars

“Jeg bruger Morningscore af den simple årsag, at SEO ikke er min personlige spidskompetence. Jeg gider ikke brugere mere tid på SEO end højst nødvendigt og har derfor et team, som tager sig af vores optimering. Resultaterne af arbejdet ønsker jeg dog at kunne følge. Med Morningscore får jeg et værktøj, hvor jeg kan logge ind og se, hvordan vores performance udvikler sig fra dag til dag.”

esben oesterby

Esben Østerby

Founder, Iværksætterhistorier
5 out of 5 stars

“Jeg ledte efter et værktøj, der kunne lade vores kunder se præcist, hvad vi arbejdede på og hvilken værdi det skabte for dem. Morningscore indfriede de krav. Jeg anbefaler platformen til alle med et behov for at kontrollere og forbedre deres SEO.”

Trolle Hansen

Trolle Hansen

Ejer, Trolle Reklame
5 out of 5 stars

“Morningscore er kort og godt det mest brugervenlige SEO værktøj jeg har set. Og jeg har testet mange forskellige værktøjer.”

rasmus s sssupers easiest SEO tool

Rasmus S

Designer, Sssupers
5 out of 5 stars

“Three years ago I chose Morningscore because I was new to SEO and it was the easiest SEO tool to use. I'm still using Morningscore because it is regularly updated and becomes more powerful with every release. It's fun to use. Morningscore is such an integral part of my day. I check it before I check my email.”

sven recommends Morningscore's SEO tool

Sven Radavics

Founder, intribe.co