I SEO er det nemt at blive alt for fikseret på, hvordan ens sider rangerer. Jeg er også selv skyldig i at gøre det en gang imellem. Der er noget magisk over, at se dine rangeringer på vigtige søgeord stige, og det kan nemt få en til at glemme, at det egentligt kun er en lille del af ens SEO-strategi.
Selv hvis du har fået en af de eftertragtede øverste placeringer på et populært søgeord, skal du stadigvæk gøre dine brugere interesserede i at klikke på dine sider. Her er metabeskrivelser og title tags to af dine vigtigste værktøjer
Selvom man tit snakker om, hvordan man skriver gode title tags, bliver metabeskrivelser ofte overset, selvom de også er en meget vigtig del af din SEO-strategi, når det kommer til at få brugere til at klikke på dine sider. Derfor vil jeg i denne artikel give dig 9 tricks, til hvordan du kan skrive fantastiske metabeskrivelser, som dine brugere bare må klikke på.
Hvordan skriver man den perfekte metabeskrivelse?
Alle kan skrive en simpel metabeskrivelse, men at gøre dem rigtig gode er en udfordring for selv de mest erfarne SEO-eksperter. Den perfekte metabeskrivelse overholder alle Googles standarder, formidler relevant information og giver brugeren en grund til at klikke på netop dit resultat.
Her er 9 tips til at skrive gode metabeskrivelser:
- Brug dit primære søgeord i din metabeskrivelse
- Lav ikke metabeskrivelser på under 120 tegn
- Lav ikke metabeskrivelser længere end 160 tegn
- Giv en grund til at klikke med et Call-To-Action
- Skriv til mennesker og ikke søgemaskiner
- Skil dig ud fra konkurrenterne med emojis
- Match søgeintentionen for at få brugerens klik
- Skab et nøjagtigt billede af din side
- Gør alle dine metabeskrivelser unikke
Lad mig uddybe de ni tips.
1. Brug dit primære søgeord i din metabeskrivelse
Det er vigtigt at bruge dit primære søgeord i dine metabeskrivelser, fordi det højst sandsynligt er det, brugeren søger efter (Hvis du ikke allerede har ved hvad dit primære søgeord er, vil jeg anbefale at du laver en søgeordsanalyse, før du går videre).
Når du bruger søgeordet i din metabeskrivelse vil det være fremtrædende og markeres med fed tekst. På den måde står dit søgeord ud fra resten af din metabeskrivelse, så brugeren med det samme ved, at din side er relevant for dem.
2. Lav ikke metabeskrivelser på under 120 tegn
Du har 920 pixels – eller cirka 160 tegn – at gøre godt med, når du skriver en metabeskrivelse. Sørg for at udnytte pladsen du har, så du kan formidle dit budskab ordentligt. Tænk på dit søgeresultat, som din salgstale til brugeren. Her tæller hvert eneste ord, hvis du vil have dem til at klikke på din side frem en konkurrents.
Derfor skal du sørge for ikke at forkorte din sides budskab og vise brugeren hvad de helt præcist får ud af at klikke på din side. Så undgå at have korte metabeskrivelser, både for at sælge din side til kunden, men også fordi en kort metabeskrivelse godt kan virke sjusket.
3. Lav ikke metabeskrivelser længere end 160 tegn
Selvom det er vigtigt ikke at have for korte metabeskrivelser betyder det ikke at du skal skrive en hel roman i dine metabeskrivelser. Hvis dine metabeskrivelser er for lange, bliver de afkortet efter ca. 160 tegn (eller helt præcist 920 pixels). Hvis du er i tvivl om dine metabeskrivelser har den rigtige længde kan du benytte en metabeskrivelse tjekker, som scanner alle dine metabeskrivelser på en gang og viser dig om de har den rigtige længde.
Det er vigtigt, at din tekst holder sig mellem 120 og 160 tegn, dels fordi det kan virke sjusket, og fordi slutningen af din tekst, som tit indeholder et vigtigt CTA (dvs. Call-To-Action) – vil blive erstattet af “…”. For at vende tilbage til eksemplet med salgstalen, vil det virke ret kikset, hvis en sælger lige pludselig stopper med at tale, før han kan nå at komme med sit tilbud. Det er det samme der sker her. Du vil altså ikke få særlig mange besøgende på den måde.
4. Giv en grund til at klikke med et Call-To-Action
Når vi nu er i gang med at snakke om Call-To-Action, er det vigtigt at give brugeren en god grund til at klikke på netop dit resultat. Forklar værdien af at besøge din side og hvad du konkret kan hjælpe med. Brug gerne en decideret CTA med en konkret handling, som du vil have brugeren til at foretage – f.eks. “læs mere her”, “køb her” eller “kontakt os for at booke en gratis demo”.
5. Skriv til mennesker og ikke søgemaskiner
En af de mest almindelige fejl i SEO, er at fokusere for meget på at lave content, målrettet mod Google, frem for ens brugere. Det er en forældet måde at tænke på SEO, som gør din brugeroplevelse dårlig, og i stedet blot vil få brugere til at forlade din side (hvilket så kan forværre din SEO).
Selvom det er en dårlig måde at lave content på i alle grene af SEO er det specielt skidt når det kommer til Metabeskrivelser. Metabeskrivelser har nemlig ikke direkte indflydelse på dine placeringer på Google. Tænk i stedet på din metabeskrivelse som en salgstekst, som skal overbevise brugere om, at du har løsningen på deres problem, du skal altså ikke bare skrive gode SEO tekster, men gode tekster.
6. Match søgeintentionen for at få brugerens klik
Én af de allervigtigste tips om at skrive gode metabeskrivelser er, at du skal sørge for at matche den intention, som brugeren har med sin søgning. Det er afgørende at forstå, hvad brugeren reelt søger – leder brugeren eksempelvis efter svar på et spørgsmål eller et sted at købe dit produkt? Lad være med at skrive “køb her”, hvis brugeren blot leder efter information om et givent produkt.
7. Skil dig ud fra konkurrenterne med emojis
Hvis du virkelig vil have dine metabeskrivelser til at skille sig ud, har du også mulighed for at indsætte emojis i teksten. Det får dit søgeresultat til at skille sig ud, men pas på at du ikke overforbruger dem. Google kan nemlig godt finde på at fjerne dem eller helt erstatte din metabeskrivelse med noget andet. Desuden er der mange mennesker, der finder det useriøst, når en tekst indeholder (for) mange emojis.
Brug evt. en enkelt eller to relevante emojis i din metabeskrivelse for at sikre, at din metabeskrivelse skiller sig ud fra mængden.
8. Skab et nøjagtigt billede af din side
End høj klikrate er ikke meget værd, hvis din afvisningsprocent er tilsvarende høj. Hvis du oversælger din side, eller hvis din landingsside slet ikke handler om det, som du har givet udtryk for, vil dine brugere forlade din side igen lige så hurtigt som de kom, hvilket sender et dårligt signal til Google. Derfor skal du altid sørge for, at din sides indhold matcher det, som du fortæller i din metabeskrivelse.
9. Gør alle dine metabeskrivelser unikke
Du skal altid stræbe efter at gøre dine metabeskrivelser unikke. Ingen dubletter. En generisk metabeskrivelse bliver hurtigt kedelig, og det duer ikke, at dit CTA ikke er tilpasset til dine unikke landingssider. Det resulterer som regel bare i en lavere klikrate og dermed færre besøgende.
Tak for din opmærksomhed
Nu hvor du har læst artiklen burde du vide mere om hvordan du skriver gode metabeskrivelser, og hvorfor de er en vigtig del af din SEO. Metabeskrivelser er en stor del af at få brugere til at klikke på dine sider, øge din CTR (Click-Through-Rate), og få nye potentielle kunder, så hvis du bruger dine meta beskrivelser ordentligt, kan det føre til mange positive effekter.
Og med det vil jeg ønske dig held og lykke med dine at skrive metabeskrivelser til dine hjemmesider.
Hvis du stadigvæk har gerne vil vide mere om metabeskrivelser kan du læse vores artikel om hvad metabeskrivelser er og hvordan de virker. Vi har også samlet vores svar på nogle spørgsmål vi tit får om metabeskrivelser, som du kan finde nedenfor:
Hvordan analyserer man effekten af en specifik metabeskrivelse på sidenes klikrate og SEO-resultater over tid?
For at analysere effekten af metabeskrivelser på klikrater og SEO-resultater kan du bruge værktøjer som Google Search Console. Her kan du se, hvordan ændringer i metabeskrivelser påvirker din sides synlighed og brugerengagement. Overvåg regelmæssigt dine sider for at se, hvordan små tilpasninger kan føre til forbedringer.
Er der forskel på, hvordan man bør skrive metabeskrivelser for forskellige typer indhold, som f.eks. blogindlæg versus produktbeskrivelser?
Ja, der er forskelle. For blogindlæg bør metabeskrivelser fange læserens interesse og give en forsmag på indholdets værdi, mens produktbeskrivelser bør fokusere mere direkte på produktets fordele og funktioner. Det er vigtigt at tilpasse tonen og indholdet i metabeskrivelsen til det specifikke indholdstype for at maksimere engagement.
Hvordan håndterer man bedst metabeskrivelser for sider, der konstant opdateres med nyt indhold, f.eks. nyhedssider eller blogs?
For sider med hyppigt opdateret indhold er det vigtigt at holde metabeskrivelserne relevante og opdaterede. Overvej at implementere et system, der automatisk genererer metabeskrivelser baseret på det seneste indhold, eller dediker tid til regelmæssigt at revidere og opdatere dem for at sikre, at de fortsat er indbydende og præcise.