Blog

Morningscore opkøber Tiny Ranker

tiny ranker - Morningscore SEO tool

Danske Morningscore, virksomheden bag et gamificeret SEO-værktøj til små og mellemstore virksomheder, har netop opkøbt konkurrenten Tiny Ranker. Opkøbet kommer kort efter, at virksomheden har sikret sig ny kapital og ekspertise fra serieiværksætterne Bo Møller og Lasse Holbøll.

Med opkøbet af Tiny Ranker forfølger Morningscore sin ambition om at blive den førende SEO-platform for mindre virksomheder i Europa. Siden 2014 har Tiny Ranker hjulpet utallige virksomheder med at overvåge deres Google-placeringer og forstå deres SEO-performance – og den brugerbase og teknologi bliver nu en del af Morningscores vækstrejse.

Vi ser det som et vigtigt strategisk skridt. Tiny Ranker har i mange år været et stærkt produkt på det danske marked, og vi glæder os til at give kunderne adgang til endnu flere funktioner gennem Morningscore,” siger Karsten Madsen, CEO i Morningscore.

Konsolidering på SEO-markedet

Markedet for SEO-software vokser, men er også præget af hård konkurrence – især fra store, internationale aktører. Her vil Morningscore, med sin gamificerede tilgang og stærke visuelle brugerflade, være et differentieret alternativ. Opkøbet af Tiny Ranker ses som et naturligt skridt for Morningscore, der har som mål at blive blandt de største i EU.

Der findes mange små og mellemstore SaaS-produkter inden for SEO, men langt fra alle har glade kunder og et godt produkt som Tiny Ranker. Da vi fik muligheden for at købe Tiny Ranker, slog vi naturligvis til,” siger Bo Møller, bestyrelsesformand og investor i Morningscore.

Hvad betyder det for brugerne?

Tiny Rankers nuværende brugere vil kunne fortsætte med at bruge systemet som hidtil, men med tiden forventer Morningscore at tilbyde brugerne muligheden for at migrere til deres egen platform, hvor flere funktioner og et mere kraftfuldt visualiseret SEO-dashboard venter.

Vi har stor respekt for Tiny Rankers brugere og den rejse, produktet har været på. Det handler ikke om at lukke noget ned – men om at byde dem velkommen til Morningscore og hjælpe med migrationen, hvis de ønsker det,” siger Karsten Madsen fra Morningscore.

Stifteren af Tiny Ranker, Anders Pedersen, ser frem til at overdrage sin forretning til Morningscore og har netop accepteret deres tilbud, fordi det var vigtigt for ham, at både produkt og kunder endte i gode hænder.

Fakta:

  • Morningscore ApS blev grundlagt i 2018 i Odense og tilbyder en alt-i-én SEO-platform med fokus på gamification og brugervenlighed.
  • Tiny Ranker blev lanceret i 2014 og har mange betalende brugere i Danmark og internationalt.
  • Bo Møller og Lasse Holbøll investerede i Morningscore i starten af 2025.
  • Opkøbet af Tiny Ranker blev gennemført i maj 2025. Beløbet er ikke offentliggjort.