Haveglad.dk så deres konkurrenter stikke af fra dem: “Hvis vi ikke optimerede vores SEO, var løbet kørt”
Morningscores motiverende univers har været en afgørende SEO feature for arbejdet med at optimere og rykke Haveglad tættere på konkurrenterne.
“Tidligere havde vi ikke nogen retning for vores SEO. Vi havde ikke den struktur, der pludselig var flere konkurrenter med et koncept, der lignende vores, som havde. Det var udelukkende et spørgsmål om SEO. Det var lidt af en øjenåbner,” fortæller Peter Lund, der er medejer af hjemmesiden Haveglad.dk
Haveglad.dk er en webshop med plantemuld, blomsterfrø og højbede – kort sagt har de alt til haven. Deres hjemmeside har eksisteret siden 2013, og virksomheden bag tæller i dag omkring 30 medarbejdere.
Peter Lund er marketingansvarlig for siden og begyndte at bruge Morningscore i starten af 2021. Indtil da havde han ikke prioriteret at SEO-optimere webshoppen, da salget havde været støt stigende. Men pludselig kunne han mærke presset fra konkurrenterne.
“Vi blev overhalet af konkurrenter, der mere eller mindre havde det samme koncept som os. De gjorde det bare langt bedre end os målt på kliks og antallet af besøgende. Så det blev pludselig tydeligt, hvis vi ikke optimerede vores SEO, var løbet kørt, siger Peter Lund.
Kort efter fandt han frem til Morningscores SEO-værktøj. Pludselig blev det konkret lagt frem, at der var mange faktorer, som kunne forbedres på Haveglad.dk og han begyndte at benytte sig af de mange SEO feature.
Motivationsfaktoren er afgørende
Det var den stigende konkurrence, der blev et wakeup-call for Peter Lund, men det var andre årsager, der gjorde, at valget faldt på Morningscore.
“Det var afgørende for os, at Morningscore fungerer på dansk og har en høj grad af brugervenlighed. Selvom jeg har ansvaret for vores SEO, så kan jeg trygt overlade nogle opgaver i Morningscore til mine kollegaer, der ikke kender meget til området. Det er tilpas intuitivt til, at enhver kan bidrage til optimeringen af vores side,” forklarer Peter Lund.
Da Haveglad.dk første gang kom igennem Morningscores system, blev Peter hurtigt gjort opmærksom på, at der var en hel del at tage fat på. Hans arbejde er meget sæsonpræget, så midt på sommeren havde han masser af tid og gik næsten fuldtid på SEO-optimering. Og det var der brug for.
“Der lå en masse arbejde i ordne det basale på siden, hvor jeg fik rettet op på metatags og beskrivelser og sørgede for, at de forskellige sider havde nogle retvisende sidetitler. Samtidig gjorde Morningscore mig opmærksom på, at ydeevnen på siden var for lav. Så der var en del, jeg fik ordnet, som er afgørende for Googles rangering,” forklarer Peter Lund.
Arbejdet med Morningscore beskriver medejeren som overskueligt, hvor han ikke bliver overvældet med informationer. Og så har han lyst til at arbejde med værktøjet, fortæller han.
“Der ligger en stor motivationsfaktor i arbejdet med Morningscore. Jeg har prøvet lignende værktøjer, hvor man blot bliver præsenteret for noget data. Her er der indbygget disse motiverende elementer som en ekstra SEO feature, der på en god måde hjælper dig i den rigtige retning. Det er noget af det, som Morningscore gør,” siger Peter Lund.
Det samlede antal klik er steget med 35 procent
Efter måneders intensivt arbejde med SEO kunne Peter Lund se de første positive resultater. Et af de råd, som han havde fået gennem Morningscore var, at han skulle oprette undersider med indhold om specifikke emner.
“Vi begyndte at bygge en masse undersider med artikler om specifikke emner, der kunne interessere vores kunder. Det kunne være den ultimative planteguide eller en artikel om gør-det-selv råd til arbejde i haven. Det fik vi hurtigt stor succes med. Vi kunne se på tallene, at det tiltrak en del besøgende,” fortæller Peter Lund.
Tallene taler sit tydelig sprog. Hvis man sammenligner data fra Haveglad.dk i 2020 og i 2021, hvor de begyndte at optimere med hjælp fra Morningscore, steg deres position på Google i gennemsnit med fire positioner på over 1500 søgeord.
“Et af de mest markante ændringer, som vi har oplevet, er jo, at vi har fået mange flere besøgende. Samtidig kan jeg se i Morningscore, at det samlede antal klik på Haveglad er steget med omkring 35 procent. Så det man jo kun være tilfreds med,” siger Peter Lund.
Generelt her Peter Lund fået blod på tanden for at gøre endnu mere for at SEO-optimere deres website. Det næste fokus bliver linkbuilding, hvor der skulle hænge nogle lavthængende frugter, som kan forbedre Haveglad.dk endnu mere, understreger Peter Lund afsluttende.