Blog

Lokal SEO – Din guide til lokale søgninger

I en tid, hvor mobiltelefoner og digitale enheder er blevet den primære kilde til information, er lokal SEO ikke længere blot en tilføjelse til en virksomheders online-strategi – det er en nødvendighed. Hvis du driver en lokal virksomhed, er det afgørende at sikre, at din online tilstedeværelse er optimeret, så du tiltrækker de kunder, der søger efter dine produkter og tjenester i dit nærområde.

Lokal SEO, også kendt som lokal søgemaskineoptimering, handler om at optimere din virksomheds synlighed i lokale søgeresultater. Når nogen søger efter “restaurant nær mig” eller “tømrer Aarhus,” vil Google vise resultater baseret på den lokale søgningsrelevans, og det er her, lokal SEO kommer ind i billedet.

Indbyggerne i byen, tilflyttere og turister søger alle på Google, når de skal bruge en håndværker, finde et sted at spise og en masse andre ting. Derfor er det vigtigt, at din virksomhed bliver vist når brugeren søger på dine ydelser.

Hvad er lokal SEO?

Hvad er lokal SEO

Lokal SEO er en disciplin inden for digital markedsføring, der handler om at forbedre synligheden af en virksomhed i lokale søgeresultater. Lokale søgeresultater er typisk baseret på den geografiske placering af den person, der foretager søgningen, og den virksomheds placering, de søger efter.

Det gælder ikke kun for fysiske butikker som restauranter, frisører og håndværkere, men også for virksomheder, der tilbyder online ydelser, men som er målrettet mod en lokal målgruppe som eksempelvis udlejningvirksomheder.

Målet med lokal SEO er at sikre, at din virksomhed vises højt i søgeresultaterne, når nogen i dit lokalområde søger efter de produkter eller ydelser, du tilbyder.

Lokal SEO er ikke en “engangsøvelse”. Det kræver vedvarende opmærksomhed og justeringer for at holde din virksomhed synlig i lokale søgeresultater. Fra at opdatere din Google Business Profil (tidligere Google My Business) til at sikre konsistens i din NAP-information (navn, adresse og telefonnummer), generere lokale backlinks og producere lokalt indhold, vil en solid lokal SEO-strategi hjælpe din virksomhed med at tiltrække flere kunder fra dit nærområde og etablere dig som en lokal autoritet.

Det vigtigste er at holde fokus på at levere værdi til dine lokale kunder og sikre, at dine online aktiviteter reflekterer din virksomhed og det lokalsamfund, du befinder dig i. Med den rette strategi kan lokal SEO være en enorm kilde til nye kunder og større synlighed for din virksomhed.

Hvorfor er lokal SEO vigtigt?

Lokal SEO er ikke kun et redskab for små virksomheder – det er essentielt for enhver virksomhed, der har en fysisk placering eller ønsker at tiltrække lokale kunder. Her er nogle af de vigtigste årsager til, at lokal SEO er så vigtigt:

  1. Mobil søgning er stigende: Flere og flere søger efter lokale tjenester og produkter via deres mobiltelefoner. Faktisk kommer størstedelen af alle søgninger i dag fra mobile enheder.
  2. Lokal relevans giver højere konvertering: Lokale søgninger er ofte tættere på en købsbeslutning. Hvis en bruger søger efter en “tømrer i Odense”, er de sandsynligvis på udkig efter øjeblikkelig hjælp, hvilket gør det til en værdifuld søgning at rangere højt på.
  3. Forbedret brandtroværdighed: Når din virksomhed er synlig i lokale søgeresultater, opfattes den som mere troværdig og pålidelig af brugerne.
  4. Målrettet markedsføring: Lokal SEO gør det muligt for dig at målrette kunder i dit nærområde og sikre, at de finder dig, når de har brug for dine produkter eller tjenester.

Lokal SEO har til formål at sikre, at din virksomhed bliver synlig i de søgeresultater, der vises, når folk i dit nærområde søger efter produkter eller tjenester, du tilbyder. Forskellen mellem traditionel SEO og lokal SEO ligger primært i, at lokal SEO fokuserer på at forbedre synligheden for søgninger, der indeholder en geografisk dimension.

Når en bruger eksempelvis søger efter “restaurant i København”, vil Google prioritere resultater baseret på lokal relevans frem for globale resultater. Denne målrettede strategi øger dine chancer for at tiltrække kunder i dit område og forbedrer muligheden for øget salg og brandgenkendelse.

Det er vigtigt for din forretning at blive fundet, når potentielle kunder søger på dine ydelser i dit serviceområde. Dine konkurrenter er synlige i de lokale søgeresultater, så hvis du ikke er går du glip af kunder.

En lokal søgning indeholder ikke altid et bynavn i søgningen. “Nær mig” er en frase der ofte benyttes af brugere for at finde det, de leder efter. Søgeord som “tømrer” er ligeledes en lokal søgning, selvom der ikke er angivet by.

Google vil prioritere at vise lokale tømrere fra din geografiske placering frem for at vise tømrervirksomheder fra Aarhus, hvis du søger fra København. Det er derfor også vigtigt, at du tracker dine lokale rangeringer når det drejer sig om lokale søgehensigter.

I enhver rank tracker vil du se en gennemsnitlig position på dit søgeord, hvis der trackes nationalt som er standard. Det giver dig et forkert billede af, hvordan du i virkeligheden rangerer når folk søger i dit nærområde som er de personer, du er interesseret i.

Hvordan laver man lokal SEO?

At mestre lokal SEO kræver, at du optimerer både din virksomheds online profil og den information, som søgemaskinerne bruger til at indeksere og vise din virksomhed. Her er de vigtigste trin til at komme i gang:

1. Opret og optimer din Google Business Profil

Google Business Profil er et af de vigtigste værktøjer, du kan bruge til at optimere din lokale SEO. Det er et gratis værktøj fra Google, der giver dig mulighed for at administrere hvordan din virksomhed vises i Google Søgning og Google Maps. Her er nogle tips til optimering af din GMB-profil:

  • Nøjagtig NAP (Navn, Adresse, Telefonnummer): Sørg for, at din virksomheds navn, adresse og telefonnummer (NAP) er korrekte og konsekvente overalt online. Det er bl.a. på din hjemmeside, Google Business, lokale listings, Krak og lignende, virksomhedskataloger mm.
  • Udfyld alle oplysninger: Tilføj præcise åbningstider, billeder, en beskrivelse af din virksomhed og relevante kategorier.
  • Opfordr til anmeldelser: Lokale anmeldelser har en enorm indflydelse på din synlighed. Sørg for, at dine kunder efterlader anmeldelser via Google, da det forbedrer din troværdighed og ranking. Google viser virksomheder med flere og bedre anmeldelser højere blandt Google Business-resultaterne.

Forstå Google Business

En af de vigtigste komponenter i lokal SEO er som nævnt Google Business, som giver virksomheder mulighed for at oprette en gratis virksomhedsprofil, der kan vises i Google Søgning og på Google Maps.

Når en bruger foretager en lokal søgning, kan din Business-profil dukke op som en af de første resultater i det, der kaldes “local pack” – et specielt søgefelt, der viser lokale virksomheder og deres kontaktoplysninger.

Local Pack visning i Google SERP med lokale tømrerforretninger

For at optimere din Google Business Profil skal du sikre dig, at alle detaljer er udfyldt præcist. Dette inkluderer virksomhedens navn, adresse, telefonnummer (kendt som NAP), åbningstider, webadresse, og ikke mindst billeder af høj kvalitet, der præsenterer din virksomhed.

Brug værktøjet aktivt ved at poste opdateringer om events, tilbud eller nyheder, som vil holde din profil frisk og engagerende for potentielle kunder. Det er også vigtigt at opfordre dine kunder til at skrive anmeldelser, da positive anmeldelser kan forbedre din synlighed i lokale søgninger og øge din troværdighed.

Opret Google Business Profil

Gå ind på google.com/business og klik “Administrer nu”.

  1. Indtast virksomhednavn
  2. Klik “Ja” til at din virksomhed må vises på Google Maps og Google Søgning
  3. Indtast adresse
  4. Vælg serviceområder
  5. Vælg din virksomhedskategori
  6. Indtast telefonnummer (sms skal kunne modtages, så erhvervstelefon kun til opkald er no-go) og indtast hjemmeside.
  7. Klik “Afslut”
  8. Vælg bekræftelsesmetode:

1. Telefonopkald
2. Fysisk brev
3. SMS

Vælg den mulighed, du får givet eller hvad end der passer dig.

Når den er bekræftet, så er din Google Business online.

2. Lokal OnPage SEO

OnPage SEO er lige så vigtigt for lokal søgemaskineoptimering som for traditionel SEO. Du skal sørge for, at din virksomheds hjemmeside er optimeret, så det afspejler dit lokale fokus:

  • Inkluder lokale søgeord: Brug lokale søgeord strategisk på din hjemmeside, herunder i titler, metabeskrivelser og overskrifter. For eksempel: “tømrer i Kolding” eller “bedste café i Aalborg.”
  • Sørg for mobilvenlighed: Da mange lokale søgninger foretages på mobile enheder, er det afgørende, at din hjemmeside er responsiv og hurtig på mobiltelefoner.
  • Skræddersyet indhold: Lokalt indhold er nøglen til at rangere godt. Skriv blogindlæg og opdater din side med relevante oplysninger, der taler direkte til dit lokale publikum.

3. Optimer din virksomhed med lokale kataloger

Bliv listet i lokale optegnelser og kataloger

Lokale virksomhedskataloger som Krak, De Gule Sider og Trustpilot kan spille en vigtig rolle i din lokale SEO-strategi.

At være opført i disse kataloger giver ikke kun backlinks til din hjemmeside, men det styrker også din virksomheds troværdighed online. Sørg for, at din virksomheds information er korrekt og opdateret i alle relevante kataloger.

Findes der lokale virksomhedskataloger i dit område, så kontakt dem og bliv listet – også selvom de ikke giver et backlink. Bliv set, nævnt og talt om i lokale nyhedsmedier såvel som virksomhedskataloger.

4. Lokale backlinks

Backlinks fra lokale virksomheder og organisationer kan give dig et stort boost i din lokale SEO. Lokale links signalerer til Google, at din virksomhed er relevant for dit lokalsamfund, hvilket kan hjælpe dig med at rangere højere i lokale søgeresultater.

  • Samarbejd med lokale medier: Få omtale i lokale aviser eller blogs, og sørg for at de linker til din hjemmeside.
  • Sponsorer lokale events: Hvis du sponsorerer en begivenhed i dit nærområde, kan du ofte få et backlink fra arrangørens hjemmeside. Det kan også være den lokale idrætsforeningen, hvor du kan blive listet som sponsor og få et link fra foreningens hjemmeside mod at sponsorere nye bolde, trøjer eller noget helt tredje.
  • Lokale partnerskaber: Indgå i partnerskaber med andre lokale virksomheder, og lav aftaler om at linke til hinandens sider. Findes der city-foreninger eller lignende i dit område, er det også en oplagt mulighed.

5. Lokale anmeldelser

Lokale anmeldelser er en af de mest effektive måder at opbygge troværdighed og tillid hos potentielle kunder på.

Anmeldelser fra eksisterende kunder fungerer som social proof og kan overbevise nye kunder om at vælge din virksomhed. Her er nogle trin til at håndtere anmeldelser:

  • Bed om anmeldelser fra tilfredse kunder: Opfordr dine kunder til at efterlade anmeldelser på Google eller andre anmeldelsesplatforme som Trustpilot.
  • Reager på anmeldelser: Uanset om anmeldelserne er positive eller negative, skal du reagere professionelt og taknemmeligt. Dette viser, at du værdsætter kundernes feedback.
  • Fremhæv anmeldelser på din hjemmeside: Vis de bedste anmeldelser på din hjemmeside for at opbygge troværdighed hos nye besøgende.

6. Brug lokal Schema markup

Featured snippet i lokale søgeresultater

Schema Markup er struktureret data, der hjælper søgemaskiner med bedre at forstå indholdet på din hjemmeside.

Ved at implementere Schema Markup kan du give søgemaskiner detaljerede oplysninger om din virksomhed, hvilket er særligt værdifuldt for lokal SEO.

Brugen af Schema Markup øger også muligheden for at få vist dine resultater som features snippet, eller fremhævet uddrag.

Anvendelse i lokal SEO:

  1. Ved at bruge Schema Markup kan din virksomhed dukke op i lokale søgeresultater med ekstra information såsom adresse, telefonnummer og åbningstider.
  2. Schema Markup gør det muligt for søgemaskiner at vise rich snippets, der kan indeholde anmeldelser, ratings og andre detaljer direkte i søgeresultaterne, hvilket kan øge klikraten.
  3. Det sikrer, at søgemaskiner viser nøjagtige og opdaterede oplysninger om din virksomhed.

Typer af Schema Markup for lokal SEO:

  • LocalBusiness: Angiver grundlæggende virksomhedsoplysninger som navn, adresse og telefonnummer.
  • GeoCoordinates: Tilføjer præcise geografiske koordinater til din virksomheds placering.
  • OpeningHours: Informerer om dine åbningstider.
  • AggregateRating: Viser gennemsnitlige anmeldelser fra kunder.

Optimer din hjemmeside for lokale søgeord med lokale landingssider

Det er først og fremmest vigtigt, at du analyserer markedet og søgeforespørgslen i de områder du servicerer. Find ud af hvad folk har brug for at vide, og giv dem svar, viden, priser og information om tilgængelighed.

Hvis du har forretninger i forskellige byer, eller udfører arbejde i et større område med byer af en vis størrelse, vil det være en god idé at lave separate landingssider til hver by.

Sørg for at hver side har unikt indhold, som beskriver dit produkt/service, samt inkludere dit lokale søgeord i sidetitler, H2, H2 og H3, metabeskrivelser.

I praksis betyder det at du med fordel kan lave følgende sider, hvis du opererer på hele Sjælland:

  • tomrer.dk/kalundborg
  • tomrer.dk/roskilde
  • tomrer.dk/holbaek
  • tomrer.dk/amager
  • tomrer.dk/lyngby
  • tomrer.dk/koebenhavn

Hver landingsside målrettes et lokalt søgeord, som eksempelvis “tømrer kalundborg” som bør fremgå i sidetitel, H1 og 60-70% af dine H2’ere.

Hvordan tracker man lokale søgeord?

For at forstå, hvordan din lokale SEO-strategi præsterer, er det vigtigt at tracke dine søgeord og deres rangering. Ved at overvåge, hvor godt dine lokale søgeord klarer sig i Google, kan du justere din strategi og fokusere på de områder, der kræver forbedring.

Den nemmeste måde at tracke lokale søgeord er ved at bruge Morningscore’s lokale rank tracker. Det eneste du skal gøre er at oprette en gratis prøveperiode, tilføje dit website og til sidst tilføje dine søgeord og vælge den/de byer du opererer i.

På den måde kan du tracke hvordan du rangerer i dit relevante nærområde frem for at kigge på et nationalt gennemsnit, som ofte vil vise en lavere position fordi du ikke rangerer højt i den anden ende af landet, som alligevel ikke er relevant for dig.

 

Lokale annoncer og betalte strategier

For virksomheder, der ønsker hurtigere resultater, kan betalte annoncer være en effektiv måde at sikre synlighed i lokale søgeresultater. Google Ads giver dig mulighed for at målrette kunder baseret på deres geografiske placering, hvilket gør det muligt for dig at nå lokale kunder, der er klar til at handle.

Til sidst: Kom i gang med at få mere lokal trafik

Lokal SEO er en afgørende strategi for virksomheder, der ønsker at tiltrække flere kunder fra deres nærområde. Ved at optimere din Google My Business profil, skabe relevant og lokaliseret indhold, opbygge lokale backlinks og håndtere anmeldelser kan du forbedre din virksomheds synlighed og troværdighed i lokale søgeresultater.

For små virksomheder og lokale tjenesteudbydere er lokal SEO nøglen til succes i et konkurrencepræget digitalt landskab. Det handler om at gøre det nemt for dine kunder at finde dig, når de har brug for dig – og det er netop det, lokal SEO kan hjælpe med.

5 out of 5 stars

“Morningscore provides a simple overview of competitors, and most importantly, makes working with SEO fun! The "Mission" tool is a favorite, but the "Health" section is also a useful feature that easily explains what adjustments and corrections need to be made on my website.”

Bjorn Marius Narjord, an Independent SEO Consultant from Intent SEO

Bjørn Marius Narjord

Owner and SEO-specialist, Intent SEO
5 out of 5 stars

“Jeg har brugt Morningscore i cirka et halv år og er super tilfreds med deres program. Vi har virkelig rykket os i forhold til SEO. Programmet sætter lys på en masse fejl man ellers ikke ville opdage i det daglige arbejde med ens webshop. Kan kun anbefale Morningscore. SEO Bliver som en leg. Det er faktisk det første program jeg åbner hver morgen på arbejde.”

Ronni Høgh - hvidevareshoppen

Ronni Høgh

Webmaster, Hvidevareshoppen
5 out of 5 stars

“Vi har brugt morningscore siden december 2020, og det er uden sammenligning det bedste værktøj, vi har fundet på markedet, til at afdække og udvikle vores kunders SEO potentiale. Desuden er det nemt for os at formidle og visualisere de opnåede resultater videre til vores kunder igennem morningscore.”

Web agency using our SEO tool Morningscore

Jane Vennersdorf

Direktør, Offbeat media
5 out of 5 stars

“Morningscore giver mig det vitale overblik over min placeringer på søgemaskinerne. Jeg kan se up-to-date information omkring, hvordan vi performer i forhold til vores konkurrenter og om vi følger med eller falder bagud. Jeg synes også, at værktøjet er rigtig nemt at bruge. Det virker bare.”

patrick qureshi salary.dk

Patrick Qureshi

CMO, Salary.dk
5 out of 5 stars

“Med Morningscore føles SEO som en leg. Store ambitioner om gode rangeringer på vigtige søgeord brækkes ned mindre Morningscore-missioner, som gør processen sjov. Der er aldrig langt til den næste lille sejr. Netop dét har hjulpet på motivationen til at gøre en længerevarende indsats med SEO. Stor anbefaling herfra.”

Casper Jensen - Poster Society

Casper Jensen

Grafiker, Poster Society
5 out of 5 stars

“Et virkelig brugervenligt og effektivt SEO værktøj. I Morningscore er der ingen forstyrrende elementer. I praksis betyder det, at jeg kan anvende værktøjet til udelukkende at fokusere på de ting, der skaber værdi for vores forretning.”

heidi kirstein seo tool review

Heidi Kerstein

Marketing Coordinator, Fitness Engros A/S
5 out of 5 stars

“Jeg har brugt Morningscore siden sommer, fordi et hurtigt kig i toolet gav mig et præcist overblik over, hvad der var galt på min hjemmeside. Jeg får foreslag til, hvad jeg kan gå ind og optimere. Derfor anbefaler jeg også Morningscore til mine kunder.”

Lise Halskov

Lise Halskov

Business Coach & Mentor, Onlinehaj
5 out of 5 stars

“Jeg har brugt Morningscore stort set siden jeg grundlagde min virksomhed. Jeg har prøvet mange forskellige værktøjer, men mit hjerte faldt for Morningscore og dets store brugervenlighed. I dag arbejder jeg med mange små virksomheder, og det er af største vigtighed, at de har et værktøj, som tillader mig at hjælpe dem bedst muligt.”

christina lund schmeltz

Christina Schmeltz

Ejer, LS Marketing
5 out of 5 stars

“Jeg bruger Morningscore af den simple årsag, at SEO ikke er min personlige spidskompetence. Jeg gider ikke brugere mere tid på SEO end højst nødvendigt og har derfor et team, som tager sig af vores optimering. Resultaterne af arbejdet ønsker jeg dog at kunne følge. Med Morningscore får jeg et værktøj, hvor jeg kan logge ind og se, hvordan vores performance udvikler sig fra dag til dag.”

esben oesterby

Esben Østerby

Founder, Iværksætterhistorier
5 out of 5 stars

“Jeg ledte efter et værktøj, der kunne lade vores kunder se præcist, hvad vi arbejdede på og hvilken værdi det skabte for dem. Morningscore indfriede de krav. Jeg anbefaler platformen til alle med et behov for at kontrollere og forbedre deres SEO.”

Trolle Hansen

Trolle Hansen

Ejer, Trolle Reklame
5 out of 5 stars

“Morningscore er kort og godt det mest brugervenlige SEO værktøj jeg har set. Og jeg har testet mange forskellige værktøjer.”

rasmus s sssupers easiest SEO tool

Rasmus S

Designer, Sssupers
5 out of 5 stars

“Three years ago I chose Morningscore because I was new to SEO and it was the easiest SEO tool to use. I'm still using Morningscore because it is regularly updated and becomes more powerful with every release. It's fun to use. Morningscore is such an integral part of my day. I check it before I check my email.”

sven recommends Morningscore's SEO tool

Sven Radavics

Founder, intribe.co