Kundecases

Nordthy opruster SEO-indsats med Morningscore

  • Tæt på en tredobling af organisk trafik
  • 113% procent stigning i Morningscore
  • Rangerer på over dobbelt så mange søgeord

Jane Munkholm Kristensen

E-commerce manager

Nordthy

Snack- og delikatesse producent

SEO Intermediate

Nordthy styrker sin SEO-rejse med Morningscore

Jane Munkholm Kristensen, e-commerce manager hos Nordthy, havde en udfordring. Som en virksomhed i vækst inden for snacks, kager og delikatesser havde Nordthy endnu ikke udnyttet SEO-arbejdets fulde potentiale på deres webshop, shopnordthy.com. Det skulle Morningscore hjælpe med at ændre.

Et skift, der krævede handling

”Før vi begyndte at bruge Morningscore, havde vi aldrig arbejdet målrettet med SEO. Vi vidste ikke, hvor vi skulle starte, og hvilke indsatsområder der ville give os størst værdi for vores synlighed,” fortæller Jane Munkholm Kristensen.Udfordringerne var tydelige: mange produkttekster skulle enten skrives fra bunden eller optimeres for at matche søgeintentioner. Derudover manglede webshoppen essentielle elementer som meta-beskrivelser og ALT-tekster, og det var uklart, hvilke sider der skulle prioriteres først. Konkurrenterne havde allerede en stærk online tilstedeværelse, og derfor var det nødvendigt for Nordthy at skærpe deres SEO indsats.

Fra inspiration til struktur

Jane blev introduceret til SEO-værktøjet via Morningscores SEO Akademi i samarbejde med e-mærket. ”Det gav mig både inspiration og mod til at fortsætte med samme værktøj,” fortæller hun. Med Morningscore fik Nordthy et brugervenligt og effektivt redskab, der gjorde det muligt at strukturere SEO-arbejdet trin for trin.

En systematisk tilgang giver resultater

Morningscore blev hurtigt en uvurderlig partner i Nordthys SEO-rejse. Ved at fokusere på at rette mangler som meta-beskrivelser, optimere billeder og tilføje ALT-tekster blev det tekniske fundament styrket. Denne systematiske indsats har resulteret i bedre placeringer i søgeresultaterne og lagt grundlaget for fremtidige SEO-initiativer.”Med Morningscores klare prioriteringssystem og et par faste timer om ugen i kalenderen har vi kunnet arbejde mere effektivt med vores SEO. Det føles langt mere overskueligt,” forklarer Jane.

Gamification, der engagerer

En af de mest motiverende funktioner for Nordthy har været Morningscores spilbaserede tilgang. ”Cirkelgrafer, der skal fuldføres, og farvekodede linjer, der viser, om noget er dårligt, mindre godt eller godt, gør det sjovere og lettere at optimere. Det er som at spille et spil, hvor målet altid er at nå det bedste resultat,” siger Jane. Denne visuelle feedback gør det nemt at holde fokus og prioritere opgaverne, der skaber størst værdi, samtidig med at det giver en følelse af præstation og fremdrift.

En brugervenlig løsning med solid support

Nordthy er samlet set meget tilfredse med Morningscore. ”Supportteamet er hurtig til at hjælpe, og den ugentlige rapport giver os en klar oversigt over vores fremskridt,” understreger Jane. Værktøjets intuitive opbygning, kombineret med hjælpetekster og videoer, har gjort det let at integrere i Nordthys daglige arbejde.Selvom Nordthy allerede har opnået flotte resultater, ser Jane frem til at udnytte endnu flere af systemets funktioner. ”Vi har kun lige åbnet døren til Morningscores fulde potentiale” siger hun.

En SEO-rejse med potentiale

Siden Nordthy begyndte at arbejde målrettet med SEO via Morningscore, har de oplevet en markant stigning i organisk trafik og flere kliks fra Google-søgninger. Med Morningscore som en dedikeret SEO-partner har Nordthy styrket deres synlighed og skabt et solidt fundament for fremtidig vækst.

 

Nordthy

Snack- og delikatesseproducenten, Nordthy, startede tilbage i 1966, i den nordlige del af THY, og over årene er sortimentet løbende blevet udviklet og udvidet. I dag omfatter sortimentet alt fra kiks, kager og snacks til nødder, chokolade, slik, kosttilskud og dagligvarer.