16. juli, 2020

Sammenligning af 7 Google Rank Tracker værktøjer

Hent denne artikel som e-bog her >>

Author avatar
Karsten Madsen
Founder & CEO @ Morningscore.io

I denne guide viser jeg dig 7 populære rank tracking værktøjer, sammenligner dem, og giver min helt ærlige holdning til dem alle 7.

Vi starter ud, lige på og hårdt, med at sammenligne de 7 udvalgte rank tracker værktøjer. Har du brug for først at forstå, hvad det hele går ud på? Så bør du starte i afsnit 2 🙂
Og så en disclaimer: Vi hos Morningscore, har selv bygget et rank tracker værktøj. Jeg prøver på bedste vis ikke at være “biased” i denne gennemgang, men nu er det sagt.

Se indholdsfortegnelsen lige her:

Sammenligning af 7 rank tracking værktøjer

Nedenfor har jeg listet en visuel tabel over de 7 værktøjer jeg mener fortjener, at blive fremhævet. Men det er i sig selv en stor udfordring, for der er +300 værktøjer derude. Hvis du spørger mig, er der til gengæld max 50 gode værktøjer. Så der er meget støj derude. Hvis du vil se en grundig liste på pt 187 værktøjer, har den kendte SEO gut, Brian Dean lavet denne liste

Disse værktøjer er en blanding af de mest populære (Ahrefs, Semrush, Moz, Majestic) og så et par up and coming jeg mener gør det godt (Mangools, SeRanking, Morningscore)

Se oversigten her, og så forklarer jeg lidt mere i detaljer nedenfor.

Tabel over rank tracking værktøjer
Klik på dette billede for at se det i fuld visning (åbner i ny fane)

Hermed min holdning til de nævnte værktøjer i tabellen. Jeg starter baglæns (fra højre mod venstre):

  • SERanking har vi selv brugt før i tiden. De er pålidelige på søgeords data, og har god mappe sortering eksempelvis. Deres pris var altid MEGET fair, men de er blevet lidt dyrere på det seneste. Det dårlige er deres brugeroplevelse. Det er simpelthen klodset og svært at finde rundt i det i min optik. Jeg blev aldrig helt glad for det.
  • Majestic er egentlig kun medtaget her, fordi de gør det super godt på links og derfor bør nævnes. Så anbefalet til links, ikke til søgeord.
  • Ahrefs er svær at komme udenom. De er kongen på link data lige nu, og gør det også godt på søgeords data. Især har de rigtig gode søgevolumner og klikpriser på de enkelte søgeord.  Så data præcision er deres styrke. Det dårlige er brugeroplevelsen, som er meget nørdet. Det fungerer super som opslagsværktøj, men det er svært at opsætte et projekt og følge udviklingen. Pris er også i den høje ende.
  • Moz er link prinsen, der burde være kongen (se hvad jeg skrev om Ahrefs ovenfor). De er faktisk i vores tests blevet bedre på links end Ahrefs. Nå… Men dette handler om søgeord, og der vil jeg mene de i dansk optik er lidt mangelfulde, da de har stort fokus på engelske lande. Deres brugeroplevelse er OK, men ikke noget at råbe hurra for. Pris også i den dyre ende. De er dog meget transparante som firma, og derfor får de stadig et high five herfra.
  • Mangools er skarp på design og pris. Men vælg dem kun, hvis du kan leve med deres måde at opdele alting i seperate værktøjer på. Det falder ikke i min smag at alle deres værktøjer skal åbnes i en ny fane i browseren. De er også skarpe på data og fair på pris.
  • Semrush er det store bæst fra England 😉 Blandt de største SEO tools i verden. Men bæst skal også forstås som mængden af menu punkter i deres værktøj. Jeg kan ikke andet end sige, at de har skarp data og mange funktioner, så hatten af for det. Men hold nu op, hvor er deres brugeroplevelse bare slet ikke min kop te. Intet kan gøres i ét overblik. Man sidder i en hel masse forskellige undermenuer konstant. Undskyld brok, for de gør det godt på data som sagt, så vurder gerne selv 🙂
  • Morningscore Ja det er så os selv. Så auch, den her bliver svær at lave objektivt. Vores værktøjer er nemme at bruge. Det siger kunderne i hvert fald. Vi køber data hos de bedste værktøjer, så data kvalitet er i orden. Vi har meget få menu punkter. Vi måler effekten af rank tracking i kroner og ører, så du kan se hvad dit arbejde er værd. Fokus på overblik. Skarp konkurrent sammnenligning. Svagheder: Dybe funktioner har vi lidt færre af. Og hvis du godt kan godt lide en traditionel navigation med skarp opdeling, så gør vi dig nok ikke glad.

 

Hvad er et rank tracker værktøj?

Hvad betyder det egentlig at tracke søgeord?

Søgeords tracking er en proces hvor man kigger på det enkelte søgeords Position i søgemaskinerne (primært Google) samt hvem der rangerer på dette. På denne måde kan man se, hvor man ligger i forhold til sine konkurrenter på et specifikt søgeord.

rank tracker til Google
Ligger man i position 1, er man det første organiske resultat på Google. Altså det første resultat efter annoncerne. Er ens Google rank position 10, er man i bunden af side 1 på Google. Så derfor er det så super vigtigt at opnå en position fra 1-10 på Google, da få procent af søgninger ender på side 2.

Altså, kort sagt: Jo højere man ligger, jo bedre!

Millhouse trying to climb a rope

Den måling af ens søgeords position kan med fordel gøres med et Rank Tracking værktøj, da det er nemt og hurtigt at få et overblik over din hjemmesides rank.

De værktøjer er typisk online, og de fleste koster et månedligt abonnement. Google har også deres egen “Google Search Console” – som er gratis.

Den er også rigtig god, men den er ret begrænset i funktionalitet, og giver dig ikke indsigt i konkurrenter eksempelvis. Så de fleste vælger at købe et premium værktøj til at klare opgaven.

Hvordan ser brugerfladen typisk ud?

Herunder kan du se, hvordan brugerfladen ser ud på Morningscores søgeords rank tracker.

Her kan du se dine udvalgte søgeord, hvor mange der søger på disse per måned, din position (forklaret i afsnit 2), hvor meget trafik du får på hvert enkelt søgeord osv.

Dine udvalgte keywords

Sådan ser vores Rank Tracker ud. Forholdsvis traditionel, med fokus på lethed.

 

Hvorfor er det vigtigt at vide, hvilke søgeord mine konkurrenter ranker på?

Der er mange gode grunde til at holde øje med dine konkurrenters brug af søgeord.

Ved at kigge på dine konkurrenters søgeords rankings kan du få inspiration til hvilke søgeord du selv kan bruge og samtidig få en bedre indsigt i branchen og ikke mindst muligheden for at overhale konkurrenterne indenom.

Afhængig af hvor stor en konkurrent det drejer sig om, vil du få indsigt i hvilke søgeord du skal/ikke skal bruge din energi og ressourcer på.

Men når det så er sagt, hvordan finder man så konkurrenternes søgeord?

Robert Downey jr. with sunglasses

Det er et stort arbejde at finde sine konkurrenters søgeord rankings, da det kræver at man afsætter utrolig meget tid af til at finde søgeord og analysere dem i forhold til hver enkelt konkurrent.

Heldigvis findes der software til at hjælpe dig. Alle 7 værktøjer fremhævet ovenfor, er gode bud på konkurrent sammenligninger. Nogle er dog lidt mere nørdede og komplekse end andre. Det kan jo både være godt og skidt.

Hvordan ser det typisk ud?

Herunder ses et eksempel på hvordan Morningscores Rank Tracking værktøj illustrerer et søgeords rank sammenlignet med selvvalgte konkurrenter samt hvor ofte der søges på de enkelte søgeord i måneden:

Sammenlign dine keywords med dine konkurrenter

 

Hvordan rangerer jeg højt på mine søgeord?

Søgeords ranking er afhængig af en masse faktorer, da søgeord er en indikator for søgemaskinerne om, hvor relevant indholdet er for den der søger.

Derfor er det en god ide at kende til disse faktorer, så man sikrer en høj rangering på sine søgeord.

Der er et hav af både kendte og ukendte rank tracking faktorer der er med til at rangere dine søgeord – og algoritmerne skifter hele tiden.

Nogle af de vigtigste og mest overkommelige rank tracking faktorer er bl.a. længden af indholdet på en side, søgeord i titel tagget, description tagget, H1-tagget og brugen af søgeordet i indholdet på siden mm.

Når du har fundet de søgeord du gerne vil rangere højt på, skal du udarbejde eller tilpasse dit indhold efter disse.

Men gør det naturligt! Hvis du laver dit SEO arbejde rigtigt, så bør dine tekster faktisk fremstå mere forståelige for dine læsere efter du er færdig, fordi du nu har fokus på at skrive det folk gerne vil høre noget om (søgeordene), frem for at fyre en masse buzzwords af, som ingen gider høre på.

Sørg for, at dine søgeord er gentaget 3-5 gange inden for de første 100 ord, men undgå at bruge dem for meget, da det kan have en forringende effekt på rankingen.

Hold øje med din ranking i søgemaskinerne og opdater dit indhold jævnligt – Google elsker nyt indhold!

Man using his two hands as a binocular

Det konkluderer hermed dette indlæg. Jeg håber du finder det værktøj som løser dit behov bedst. Om det er Morningscore, ved jeg ikke, det kommer an på din situation. Mange har dog glæde at skiftet til vores værktøj, så hermed en lille opfordring til at afprøve det gratis, det kan vel aldrig skade?

Beslutter du dig for en af vores dygtige konkurrenter, så kan vi stadig godt lide dig 😉

  • FÅ DIT WEBSITES GOOGLE HELBREDS SCORE
    30 sekunders opsætning.
  • Få 14 dage gratis prøveperiode

    Indsæt linket til dit website herunder. Så er du klar!